29. juli 2013

Gud tilgiver alle


Hold da op det er en umoralsk historie Jesus fortæller i dag. Lad mig prøve at føre den up to date. Tænk hvis en dårlig og uærlig medarbejder i Netto bliver fyret men har et par arbejdsdage tilbage endnu. Hvad ville der ikke ske hvis han begyndte på det som manden gjorde her i fortællingen? Altså gav varerne væk til en billigere pris for selv at få venner. Den fyrede medarbejder kunne begynde med at ændre prismærkningen og sætte dagligvarerne så billigt, at man skulle tro det var løgn. Det ville blive Danmarks billigste Netto. 10 økologiske æg til 10 kr. og en agurk til en krone. Det ville hurtigt strømme til med kunder. Butikken ville blive fyldt og alle ville gå glade derfra. Medarbejderen kunne sige: ”Spis hvad I kan. Ta bare nogle kasser med i dag, det er billigt jeg skal bare lige have sat et nyt mærke over stregkoden. Tag bare, jeg skulle hilse fra Netto chefen og sige at han er i godt humør i dag”. Den fyrede medarbejder ville få mange positive kommentarer fra kunderne og mange opmuntrende ord med på vejen.

Til gengæld ville han også hurtigt stå med en erstatningssag og måske ville han finde vej til avisernes forsider. For problemet er jo at det ikke hans egne penge han giver ud af. Han gør godt med andres penge. Men det overraskende og provokerende i Jesu historie er, at den uærlige mand får ros. Hvor er han klog, dygtig, lynhurtig og opfindsom til at bedrage. Han får rod trods det, at hans motiver er bund egoistiske. Han bliver ikke mødt med en erstatningssag, eller hængt ud i lokalsamfundet. Nej, Jesus arbejdsgiver roser ham fordi han har handlet klogt.

Så moralen til os i dag må være at vi skal snyde og bedrage med andres penge for selv at blive populære! Nu har jeg skærpet problemstillingen for jer. For det kan da ikke være Jesu mening, slet ikke når vi kender resten af biblen. Denne lignelse er svær at forstå, faktisk så svær at de fleste præster har den som hadetekst. For umiddelbart giver det ikke mening.

Godsforvalteren er en antihelt. Han er blevet taget i at bedrage og er blevet fyret af sin herre. I den tid der går før han er helt sat fra bestillingen, skynder han sig at snyde endnu mere. Han nedskriver gælden for mange af dem der skylder hans herre penge. Han gør det for sin egen skyld. For så kan det være at de vil hjælpe ham nu hvor han står uden job. Det er altså ikke særligt prisværdigt.

Men måske må vi sige at lignelsen handler om det at være menneske. Vi er som den utro godsforvalter. Vi må se på hele vores liv som noget vi har fået givet. Vi har nemlig fået mange gaver betroet ligesom godsforvalteren i historien. Vi har fået stillet en masse til rådighed af Gud: Vores liv, muligheder, penge, evner, talenter, ja alt hvad vi ejer kan og har, er betroet gods i vores hænder. Men Gud ser hellere end gerne at vi giver ud af det. Vi må gerne dele ud af det der er hans. Ja det får vi ligefrem ros for. Jo mere vi har taget fra Gud og givet videre – jo klogere og rigtigere har vi handlet. Vi skal forære væk af det som vi ikke ejer. Vi skal gøre godt med det som ikke er vores eget. Vi skal leve ubekymret og tære på det livsoverskud som ikke skyldes os selv, men som skyldes Gud. Så bliver livet rigt, både for os selv og for andre.

Det formår vi ikke til fulde. Vi kommer til at tage æren selv. Vi glemmer hvem der har givet os alt. Men det skal ikke få os til at holde op med at dele ud af Guds gaver. Vi skal leve ubekymret og dele ud i stedet for at skrabe til os af penge og beholde vores evner for os selv.

Nu skal I høre en lille historie om en anden utro godsforvalter som netop havde spildt sit liv.

Det var en søndag formiddag. Længst nede i kirken sad en ældre mand. Man kunne se på ham, at han ikke var vant til at komme i kirken. Han sad for sig selv og så ikke ud til at følge med i det, der foregik. Da altergangen begyndte, rejste han sig, og præsten tænkte, at nu ville han nok gå sin vej. Men i stedet tog han sin stok og gik op til knæfaldet. Her bøjede han sig med et vist besvær og modtog brødet og vinen. Efter gudstjenesten, da alle var gået hjem, gik manden hen til præsten og sagde: 'Her har jeg ikke været siden min konfirmation for 71 år siden.' Og så fortalte han. 'Efter min konfirmation tog jeg til Göteborg, hvor jeg tog ud at sejle. Jeg sejlede på de syv have i mange år og har besøgt hundredvis af havne og drukket mig fuld utallige steder. Ja, du kan ikke forestille dig, hvor mange dumme ting, jeg har været med til. Jeg har været i utallige slagsmål og været i seng med endnu flere kvinder. Nogle gange har jeg tænkt på, hvor mange børn, der har spurgt deres mor, hvem deres far egentlig var. Når man bliver gammel, tænker man på sådan noget. Det er ikke til at opregne alle de gange, jeg har svigtet. Det er for sent at bede om tilgivelse, og jeg kan ikke genoprette alle de fejl, jeg har begået. Men nu følte jeg, at jeg måtte gøre noget. Udføre en handling, som kunne sone min sjæl ... Og så kom jeg til at tænke på min gamle konfirmationskirke. Måske skulle jeg prøve at vende tilbage til den. Jeg havde slet ikke tænkt mig at gå op til alteret. Langt mindre at fortælle, hvorfor jeg var kommet. Ja, skal jeg være ærlig, så lyttede jeg slet ikke til dine ord. Men der var en ting, der fæstnede sig. Én eneste. Da du holdt brødet og vinen og sagde: Til syndernes forladelse. Så tænkte jeg: Det vil jeg have. Det er det, jeg har brug for.' Så spurgte han præsten: 'Tror du også, det gælder mig. Efter alt det, jeg har gjort? Tror du virkelig, det er så enkelt?' Og præsten nikkede. 'Ja, jeg tror faktisk, at det er så enkelt. Ellers har jeg fuldstændig misforstået, hvad den kristne tro handler om.' Og så nikkede manden og sagde, 'Så stoler jeg på det!' Og så tog han sin stok og forsvandt.

Sådan gik det denne utro godsforvalter og når vi ser dybt i os selv så er vi nok alle nogle utro godsforvaltere. Der har været mange gange i vores liv hvor vi svigtede. Vi har fået mange muligheder givet og vi har brugt dem til vores eget bedste. Jo i bund og grund er vi nok nogle utro godsforvaltere.

Men, heldigvis er der også en tro forvalter. Det er Jesus. Han holder hvad han har lovet. Han er trofast overfor en verden af småsyndere og storsvindlere. Vi får lov at høre de store ord ”syndernes forladelse” når vi om lidt går til nadver.

Når vores livsregnskab skal gøres op og det kommer frem i lyset at vi med grådighed og egoisme har snydt os selv og andre så stiller Jesus sig på vores side og siger: DU er kendt og alligevel elsket af Gud. Gå ind til din herres glæde.

Så, Nu gælder det om at vi skal leve vores liv i overskud. Den tilgivelse, vi har fået, skal vi bruge til at tilgive andre med. I tro på at det liv og de evner vi har fået betroet skal leves for andre.

Amen

17. juli 2013

Hvordan bliver man lykkelig?

Jesus giver os opskriften på, hvordan man får et lykkeligt liv? Det handler ikke om berømmelse eller om at tjene en masse penge. Det handler heller ikke om at få et langt liv. Lykkelig er ikke den, der får andre menneskers anerkendelse og anseelse. Det vigtigste er ikke at have et fint hjem og fremstå harmonisk udadtil. Nej, opskriften på det lykkelige liv er en anden. Lykkelig er den, der henter kraft hos Gud og lader sig lede af hans gode budskab.

Der er ellers mange budskaber, man kan lytte til. Når jeg cykler på arbejde, kører jeg forbi Erritsø Bagerens, Nettos og SuperBrugsens tilbudsskilte. De har nogle meget vigtige ting, de vil sælge mig, så mit liv bliver bedre. Tænder jeg for fjernsynet eller åbner for avisen, er der mange meninger om, hvad jeg skal tænke tro og mene. Åbner jeg for min Facebook, vrimler det med reklamer. Der er nærmest ikke grænser for, hvad vi påvirkes af i vores verden. 

Det vrimler med budskaber til os. Måske opdager vi det ikke, fordi det er så integreret en del af vores liv. Vi er udstyret med et filter, som filtrerer det fra. Men egentlig siger de alle noget om, hvordan vi skal leve vores liv: Dit liv bliver bedre, hvis du køber det her, bare du træner og smider 5 kilo, så bliver mændene vilde med dig, bare du tjener flere penge, så opnår du prestige i nabolaget, eller bare du gør sådan og sådan - så bliver du lykkelig.

Jesu opskrift er en anden. Han fortæller os, at vi ikke skal lytte til de letkøbte budskaber om lykke. De kan synes nok så gode, men egentlig lykkelig bliver man på en anden måde. Det bliver man ved at være en gren på Guds træstamme. Hvis man er der, bærer man frugt. Her bliver ens liv betydningsfuldt. Og så giver livet mening.

Det er godt at sidde fast på Guds træstamme. Nu behøver man ikke lede efter lykken. Man er elsket betingelsesløst fra begyndelsen. Nu handler det ikke længere om, hvor mange likes man kan få på Facebook, eller om hvor mange venner man kan skaffe sig i det virkelige liv. Nu handler det om at bære frugt ved at være noget for andre. Gud sætter os fri fra vores kredsen om os selv. Han sender os ud i verden for at gøre godt, og han fortæller os, at vi når som helst kan hente næring fra træstammen.

Så lykkelig er den, der hører sammen med Gud og er noget for andre.