Der var engang en mand, der
syntes, at hans kone var den bedste i verden til at lave mad. En dag, da han
rigtig havde rost hende, føjede han til, at det vel kunne gå an at invitere Gud
til middag, så han også kunne få glæde at hendes kogekunst. De bad så til Gud
og inviterede ham til middag den følgende søndag.
Men det Det var
helt bevidst at Gud lod sig vise som et barn i en stald..
Gud kom til verden som et lille barn for at vise os, noget om hvem han er. Det
var et valg han tog. Han kunne være ankommet med en hel hær af engle i al sin
pragt, for på alle måder at vise sin magt, men nej. Han ville vise os at den
største magt er kærlighed. Kærlighed er stærkere end alt andet. Den der
virkelig vil flytte noget i verden, den der for alvor vil ændre tingene må
sætte alt ind på at leve sit liv i kærlighed.
Konen fik nu travlt med alle
forberedelserne, og da søndagen kom, sad de i stadstøjet ved et veldækket bord
og ventede. Pludselig bankede det på døren, og de skyndte sig hen for at lukke
op. Uden for stod der en snavset tigger, der bad så mindelig om lidt mad. Tror du, at du skal gramse med
dine beskidte fingre i den mad, vi har beredt til Vorherre, skældte manden og jog tiggeren væk, Så satte de sig igen hen at vente,
men der kom ingen den dag. Måske var maden alligevel ikke fin
nok for Gud, sagde
manden til sin
kone. Hvis vi gør os lidt mere umage, så vil han måske komme næste gang. Så bad de om, at de måtte få deres ønske opfyldt næste søndag.
Nu fik konen travlt hele ugen med
at gøre huset i stand og tilberede de lækreste retter. Da søndagen kom, trak de
atter i stadstøjet og satte sig til at vente. Men det samme hændte som sidste
søndag: De kunne høre nogen banke hårdt på døren. Men Den eneste, der dukkede
op, var den beskidte tigger, som de skyndte sig at jage bort. Ja, vi har nok alligevel ikke
forberedt os, som vi burde, sagde
manden, men jeg ved,
at din mad ellers er god nok til at glæde selveste
Vorherre, så lad os prøve en tredje gang og gøre alt, hvad der står i vor magt, for at gøre det så fint som muligt. Endnu en gang bøjede de hovederne og bad Gud om at
besøge dem den næste søndag.
De ville så gerne have Gud til
middag, så i hele den følgende uge gjorde konen alle tænkelige forberedelser,
og manden hjalp hende så godt som muligt. Der blev skuret og skrubbet, bagt og
braset, og da søndagen endelig kom, skinnede huset som nyt og duftede at den
dejligste mad. Så satte manden og konen sig til bords og ventede i deres
nystrøgne festklæder.
Endelig bankede det på døren, og
de skyndte sig hen for at lukke op. Men det var igen den snavsede tigger, der
stod og rakte hænderne ud mod dem. Manden i huset blev rasende og truede
tiggeren at forsvinde i en fart. Men denne svarede: Nu har I tre gange indbudt mig til
at spise, og tre gange har I alligevel jaget mig væk.
Manden og
kvinden blev overraskede den dag, for Gud viste sig ikke som de havde regnet
med. De havde forventet en fin herre, men han valgte at vise sig som en fattig
tigger.
Det hørte
vi også i Johannes flotte beskrivelse af ordet lige før. Johannes bruger
forskellige billeder på det forunderlige, at Jesus Kristus, Guds søn kom til
jorden. Han fortæller om det sande lys, som kom til verden, men verden kendte
ham ikke. Han kom til sine egne men hans egne tog ikke imod ham.
Det er julens
budskab, at Gud valgte at vise sig på en helt anden måde end folk havde
forventet. Nu havde folk gået og ventet på en frelser i så mange år. Profeterne
havde gennem flere hundrede år spået, at en konge ville komme til
jorden, en som skulle frelse os. De fleste billeder på frelseren var stærke
mægtige billeder. I den profeti vi har hørt i dag kaldes han Underfuld
rådgiver, vældig Gud, Evigheds fader og man kan næsten se deres forestilling
for sig om en mægtig fyrste som sidder på en storslået trone og regerer.
På den
baggrund er det ikke så underligt, at det var vanskeligt for folk at tro
dengang, at en simpel søn af en tømrer, som blev født i en stald i Betlehem
skulle være verdens frelser. Det var ligesom ikke det de forventede. De
forventede en Gud som ville vise muskler. Men også i dag kan det være en tvivl
vi kan bære på? Er det den store almægtige Gud der viser sig sådan? Er det
virkelig verdens skaber som blev født i en stald i Betlehem?
Altså det, som fortællingen viser, er, at Gud kom på en helt anden
måde, end mennesker havde ventet. Hvad var det så for en anderledes måde, Han
kom på? Jo, fortællingen gør det klart for os, at Gud ikke kom som en fin
herre, men som en fattig. Og vi kunne føje til: Han kom ikke med magt, men med
kærlighed”
Det slog
mig her for et par uger siden, da alle verdens statsledere nærmest stod i kø
for at lovprise Nelson Mandela, at her blev vi mindet om det igen. At Kærlighed
er den største magt. Efter 27 år i fængsel valgte Nelson Mandela at svare igen
med kærlighed, viljen til at tilgive sine fjender, med forsoning og med ikke
vold. Han kunne sagtens have valgt hævnen, da han selv fik magten som
præsident, men han valgte at opfordre til at hvide og sorte kunne leve sammen i
en fælles fremtid. Det blev skelsættende. Prøv bare at tænke på alle de ledere
som var gået forud for ham. Dem er der få som vil huske. Men Mandela vil blive
husket. Jeg vil gerne læse et lille citat af ham:
”Ingen
bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans
baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at
hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til
mennesket end dens modsætning. Selv i de mørkeste tider i fængslet, da mine
kammerater og jeg blev trængt til det yderste, kunne jeg se et glimt af
menneskelighed i en af fængselsbetjentene, måske kun et sekund, men det var nok
til at give mig sikkerhed og holde mig gående. Menneskets godhed er en flamme,
der kan skjules, men aldrig slukkes”.
Også
julenat minder os om det. At der er en flamme som brænder – en kærlighedens
flamme. Den blev tændt julenat for 2000 år siden, men den brænder stadig. Den
brænder i de hjerter som vil kærligheden. Den brænder i os når vi lader os
inspirere af store mennesker som Nelson Mandela, og den brænder i os når vi tør
sige nej til det onde, tør sige nej til volden eller til gengældelsen. Den
brænder i os når vi vil lade os fylde med det lys som blev tændt julenat.
Gud valgte
at vise sig som et svagt almindeligt menneske. Jesus Kristus gik ikke voldens
vej. Han forsøgte aldrig at få den magt og ære som han var berettiget til. Når
de ville hylde ham og sætte ham op på en piedestal, så gik han afsides for at
bede. Og da djævelen lokkede ham ude i ørkenen og fristede ham med at få magt i
verden, formåede han at sige nej. Ja selv da han skulle gå smertens vej og dø
på et kors gjorde han det offervilligt. Han viste på egen krop hvad det vil
sige at gå kærlighedens vej.
Derfor
fejrer vi juledag og alle andre dage i kirkeåret at kærligheden er den stærkeste
magt. At Gud elskede os så meget at han gav afkald på sin himmelske storhed og
viste os hvad kærligheden er i stand til. At kærligheden kan sprænge satans og
dødens magt. Glædelig jul