Engle

Prædiken til Maria Bebudelse, Luk 1, 26-38

Der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. Og så er de ofte lidt mere stive i håret. Sådan siger Anne Sophie på 6 år.

Det skal handle om engle i min prædiken i dag. Hvad kendetegner Guds engle? Og hvad skete der konkret, da Maria mødte en. Og før vi kommer frem til et amen skal vi ind på, hvad vi kan lære af englene i dag.

Jeg tror nemlig mange af os instinktivt gør os romantiske forestillinger om engle. Vi tænker enten på små pussenusse glansbilledagtige engle med runde kinder og bløde vinger, eller på engle, der sidder på store, luftige hvide skyer og spiller fredfyldt på harpe. Disse billeder af engle er ikke umiddelbart forenelige, med de skildringer af engle, vi møder i biblen. De der glansbilledengle vil man nok heller ikke kunne bruge til særlig meget. De kan i hvert fald ikke beskytte nogen og nok heller ikke komme med nogen budskaber. Nej, rigtige engle som de er beskrevet i biblen er store og muskuløse. Her er fokus mere på hvor mægtige englene er. Det er frygtindgydende væsener, som Gud sender til jorden for at udføre hans vilje. 

Der er rigtig mange historier i biblen med engle, næsten 200 gange komme der engle til jorden. Engle er Guds tjenende ånder, og der findes mange forskellige slags engle. En af deres funktioner er at beskytte mennesker. Tænk bare på historien om Daniel, som blev smidt ned i løvekulen. Her sendte Gud en engel, som holdt løvernes gab lukkede. Eller den engel, som stod inde i ildovnen, da Daniels venner blev smidt derind og sørgede for at ilden ikke kunne gøre dem noget. Det er også en engel, som kommer og redder Lot og hans familie ud af Sodoma lige før byen brænder ned. Og det er en engel, som kommer og redder Peter ud af fangehullet. Lænkerne faldt af ham og han blev ført ud i friheden forbi alle fangevogterne. Så engle er nogle, der bliver brugt af Gud til at beskytte mennesker og udfri dem af svære situationer.

Men engle kan også være krigere. Da Gud havde prøvet alt for at få Farao til at lade israelitterne rejse ud af Ægypten, så sendte han til sidst dødsenglen. Den skulle dræbe den ældste søn i hvert ægyptisk hus. Her er vi jo kommet milevidt væk fra vores glansbilleder. Og det er ikke et enkeltstående tilfælde. Der er mange mindre kendte historier i biblen hvor Gud bruger engle i krig mod andre folkeslag. Fx var det en engel som dræbte 184.000 Assyrer natten før de ville angribe Guds by Jerusalem.

Men engle er ikke kun krigere. De har mange forskellige funktioner. Nogle gange sendes de til jorden med trøst andre gange med glædelige budskaber. Da Abraham og Sara fik at vide, at de skulle have en søn selvom de var blevet alt for gamle til at få børn, var det Gud selv og to af hans engle, der kom for at bringe dem beskeden.

Eller tænk på hærskaren af engle, som kom ud på marken til hyrderne for at synge om den lille frelser, som var blevet født. Eller da Jesus stod op af graven, var det engle, som sad inde i gravhulen og fortalte det til kvinderne, der kom derud. Og i den beretning vi har hørt i dag, kommer der også en engel forbi, Gabriel. Gabriel hilste Maria med ordene Herren er med dig du benådede og Maria blev meget bange. Om det var fordi hun blev overrasket, eller det bare var fordi Gabriel så frygtindgydende ud, er ikke til at sige.

Så udspillede der sig en spøjs dialog mellem de to. Gabriel fortalte hende, at hun skulle blive gravid og føde en søn. Denne søn skulle være noget helt særligt. Han skulle blive en evig konge for alle folkeslag. Det var som om, der skete et skifte for Maria fra, at hun har været bange til at nu turde åbne munden. Nu turde hun tale med Gabriel. Måske var hun blevet provokeret af det umulige budskab englen havde afleveret. Det kunne simpelthen ikke stå uimodsagt. Maria forsøgte at belære englen om, at det ikke var muligt. Hun havde aldrig været sammen med en mand, og selvom hun nok kun har været en ung teenager – måske omkring 13 år, så vidste hun da et og andet om forplantning. Men Gabriel svarede hende tilbage, at intet er umuligt for Gud.

Sådan blev det radikale budskab afleveret til Maria. Hendes liv blev aldrig mere det samme. Hun var blevet udvalgt, og skulle være noget ganske særligt. Mødet med englen Gabriel var hendes første indblik i alt det, der nu skulle ske med hende.

Engle er altså Guds sendebud som kommer til jorden og udfører Guds vilje. De er nærmere frygtindgydende krigere end pussenusse engle. Så langt med de bibelske historier, og hvad de bibelske historier lærer os om engle.

Men findes der engle i dag. Sender Gud engle til jorden med beskeder i dag, eller sender han dem herned som krigere? Kan man tro på, at der findes engle også i et samfund, hvor videnskaben har gjort sit indtog?

Det simple svar er ja. Og der er flere, end vi regner med, der tror på dem. I hvert fald flere end jeg troede. Der er lavet en undersøgelse for nogle år siden, hvor danskerne blev spurgt, om de tror på engle. 15% tror helt sikkert på engle og 28% siger at de måske tror på dem. Sådan nogle tal kan man mene om, hvad man vil, men det er da en betydelig del af os danskere, som tror på engle.

Jeg mener, at det er gavnligt at tro på engle. Vi får i hvert fald to ting ud af det 1) De giver os tryghed og 2) de lærer os at pege væk fra os selv.

Engle kan give os tryghed. Jeg vil fortælle en lille oplevelse med engle her fra mit arbejde som præst i Gl. Haderslev. Jeg blev rørt og vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Det gav en klump i halsen og følelsen af, at det arbejde vi gør, har betydning for mennesker. Jeg havde holdt en spaghettigudstjeneste om, at Gud skaber tryghed. Her i kirken har vi den tradition, at alle børnene får en lille ting med hjem, som kan minde dem om gudstjenestens tema. Jeg syntes, det var lidt svært at finde noget, der passede helt til temaet, så jeg gav dem en lille engel.

Jeg blev overrasket, for mine børn blev utrolig glade for englen i dagene derefter. De ville have den ved sengen, når de skulle sove. Og så hørte jeg om et andet barn, der havde været til gudstjenesten, som gav sin engel væk til en god ven, som lige havde mistet sin far. Vennen havde jo netop brug for en, som kunne give tryghed i den svære situation. Engle kan give tryghed, hvis der er noget, vi er bange for. De passer på os. Da englen Gabriel bragte Bud til Maria om, at hun ikke skulle være bange og det nok skulle gå det hele, så gav det hende mod til at udføre den opgave, som lå foran hende. Sådan kan engle også give os mod og tryghed når vi skal løse de opgaver, som ligger foran os.  

Og det andet troen på engle kan give os, er, at de kan lære os at pege væk fra os selv. Sådan kan engle blive forbilleder for os. Selvom Gabriel var en dygtig og betydningsfuld engel, og selvom han nu var udvalgt til at levere verdens aller vigtigste budskab til Maria, så faldt han ikke for fristelsen til at fremhæve sig selv. Han så sig selv som et redskab i Guds hænder. Han pegede hen på ham, som var større med ordene: For Gud er alting muligt. Gabriel var nemlig sendt fra Gud med en opgave.

Vi er også sendt af Gud med en opgave. Vi skal bringe verdens vigtigste budskab til andre mennesker. Vi skal fortælle dem det gode budskab og vi skal vise Guds kærlighed til mennesker. Det er svært for os at tilsidesætte vores egne behov, for at gøre noget for andre. Men det er endnu sværere ikke selv at tage æren, når vi gør noget godt for andre. Ofte kan vi ikke lade være med at fremhæve os selv. Guds engle viser os vejen. De viser væk fra sig selv. De udfører Guds vilje uden at fremhæve sig selv.

Der er altså gode grunde til at tro på engle. Engle giver os tryghed og de hjælper os med at pege væk fra os selv.

Amen

Kampen mod dæmonerne

Det er stærke sager, vi hører om i dag. Vores indre er en kampplads. Der er to kombattanter på banen, som kæmper om at få magten over os. Det er Djævelen og Gud. Det er næsten, som man kan se det for sig i alle tegnefilmene, hvor den onde djævel og den gode engel sidder på skulderen og forsøger at overtale hovedpersonen. De vil begge gerne have magten. Sådan står vi midt i livets kamp. To kræfter, det gode og det onde, kæmper om os. Djævelens mest beskidte og virkningsfulde greb er, at han forsøger at overbevise os om, at der ikke er nogen kamp.

I det nye testamente hører vi om dæmoner som besætter mennesker. Dæmonerne er djævelens håndlangere. Det er onde magter, som ødelægger livet, skader og fører mennesker på afveje, og man var meget bange for dem. Det var det, Jesus mødte, da han gik rundt i Israel. Her var det almindeligt at se på forskellige psykiske sygdomme og andre lidelser som dæmoners værk. Det onde havde besat mennesker og gjort dem syge.

Hvad er vores dæmoner i dag? Hvad er det som kan besætte os, så vi glemmer de mennesker omkring os? Hvad er det, som kan komme til at ødelægge livet både for os selv og for andre?  Hvad er det som kan beslaglægge al vores tid, så det gør at der ikke bliver tid og plads til andet? Hvad er vores dæmoner?

Vores dæmoner er nutidige fænomener som afhængigheden af at være online på de sociale medier. Så glemmer man de andre ved middagsbordet, fordi der lige popper noget spændende frem på smartphonen. Eller det er trangen til hele tiden at eksponere sig selv på de sociale medier. Her har man fokus på, hvor mange, der liker en og hvor interessant, man kan fremstille sit liv. Her er det en selv, der er fokus på og ikke de andre. Behovet for at blive set og beundret og lagt mærke til er i høj kurs i dag, måske som aldrig før. Vi er alle meget afhængige af, hvordan andre vurderer os. Det kan kamme over og blive en besættelse for os.

Vores dæmoner er også det med at blive for besat af træning og sund livsstil. Der, hvor det bliver en personlig besættelse at skulle præsentere et veltrænet ydre. Hvor træningen kommer i første række - frem for alt det andet i livet.

Det er ønsket om at blive velhavende. Det kan blive så stærk en drivkraft at ville eje mere, at det kan gå ud over andre. Det er også ønsket om at få magt. Vi ser det særligt inden for den politiske verden. Det kan blive så sygeligt, at man for alt i verden vil opnå magten og samtidig bruge alle midler for at beholde den. Vi kender det også fra de små magtkampe på arbejdspladsen, hvor vi har så travlt med at positionere os for at opnå magt.

En anden dæmon er arbejdsafhængighed. Altså, at vores arbejde kommer til at fylde så meget, at vi ikke finder tid til at være sammen med vores familier. I et samfund, hvor man så let som ingenting kan tage arbejdet med hjem, foretage opringninger mens man er sammen med andre eller tjekke sin arbejdsmail ved middagsbordet, så er grænserne i forvejen rykket for, hvornår vi er på arbejde og hvornår vi har fri. Men det er nok alle de ting, vi får ud af at arbejde, vi ikke kan lade være med at jage. Der er prestige i at være god til sit arbejde. Man får anerkendelse og bliver betydningsfuld.

En nutidig dæmon er frygten for fremtiden. Vi ser denne frygt mange steder i samfundet. Det er alt fra frygten for at terror skal ramme os, at en indbrudstyv skal komme forbi eller, at enten vi eller vore kære skal rammes af sygdom og død. Man kan sagtens blive bange for alt det, der kunne ske. Endda så bange, at man begynder at indrette sit liv på frygtens betingelser.

Det interessante med alle disse nutidige dæmoner er, at det ikke er svært at føle sig ramt. Jeg bliver i hvert fald. Jeg kender til jagten på anerkendelse fra andre, glæden over det at eje noget og det at arbejdet kommer til at flyde ud i fritiden. De onde kræfter har fået lov til at få plads i vores liv. Ofte tror jeg, vi snyder os selv. Vi bagatelliserer det. Vi vil frem for alt ikke stå ved, at vi er blevet afhængige. Dæmonerne snyder os. De forsøger at fortælle os, at der ikke er noget særligt på spil. De vil udviske kampen og sige, at den ikke er der. Det er dæmonernes væsen. De får os til at tænke, at vores afhængighed er harmløs og ikke så farlig.

Jeg har sagt, at der foregår en åndelig kamp inde i os. Gud er i kamp mod djævelen om vores sind. Det er ikke noget man fysisk kan påvise. Her er djævelens vel nok stærkeste våben. Han vil gerne lade som om, der ikke er nogen fare på færde. Men hvis ikke vi lader os fylde med Gud, med lyset, med det gode, så kommer den onde og tager pladsen. Han står på spring for at få lov til at tage over. Det er en voldsom kamp som foregår hele tiden.

Men hvis dæmonerne er der, hvad kan vi så gøre for at drive dem ud? Hvad kan vi så gøre ved det? Vi kan tage kampen op. Vi kan finde alle de våben frem vi har på lageret og kaste os ud i dyst mod djævelen for at forsvare vores indre hus. Der er meget, vi kan gøre. Vi kan anvende positiv psykologi, vi kan gøre noget godt for andre, og vi kan forsøge at aflægge vores afhængigheder. Det er bare ikke nok.

Vores modstander er for stærk. Hvis det stod til os alene at drive djævelen ud, så havde vi ingen chance. Det er, som når danske fodboldhold møder Club Brügge i Europa League. Vi kan stille med hvilket hold, det skal være. Resultatet er givet på forhånd. Kampen er tabt. Modstanderen er for stærk.

Det er nedslående, men heldigvis er vi ikke alene på banen. Vi skal ikke bekæmpe det onde selv, for så ville han være alt for stærk for os. Vi har Jesus på vores side. Han er på vores hold og vil uddrive vores dæmoner. Vi kan synge salmer, gå i kirke, høre evangeliet og bede fadervor. Det er alt sammen redskaber, han har givet os i kampen mod det onde. Han vil ikke lade de onde dæmoner få frit spil i os. Han uddrev de dæmoner han mødte på sin vej. Han besejrede endda djævelen i det altafgørende slag på Golgata. Det er vores trøst og hjælp i kampen.

Vi står midt i en kamp mellem Gud og djævelen. Vi er ikke i stand til selv at bekæmpe de onde dæmoner. Heldigvis kan Jesus det, vi ikke kan. Han kan og vil uddrive de alle dæmoner. Når de onde dæmoner forsøger at tage magten over os, må vi bede Jesus om at komme og forsvare os. Han er nemlig den stærkeste.

Amen