Konfirmation: Jesus er døren

Joh. 10,1-9

For lidt tid siden stod I konfirmander ude i våbenhuset. I var glade og spændte og måske en lille smule nervøse. I ventede på, at døren skulle gå op. I skulle bare tage et lille skridt, så var I inde i kirken. Samtidig ved jeg, at det for jer var et stort skridt.

På en uforklarlig måde, så er det at gå ind ad kirkedøren netop i dag, noget særligt; Et trin videre i livet.  Den tro, som I er opdraget i. Den tro vi har beskæftiget os med i det år, der er gået – Den tager I til jer som jeres egen på en ny måde.

I véd, at Gud har åbnet en dør for jer, som ingen kan lukke. Men i dag mærker I det særligt.

I forældre tænker måske særligt i dag på alle de døre, I er gået igennem sammen med jeres søn eller datter.  Hvordan I forsigtigt bar jeres barn ud af døren på fødeafdelingen, og ind i jeres hjem. Kort efter bar I det ind ad kirkedøren og til dåb. Og sidenhen tog I jeres dreng eller pige ved hånden og gik ind ad døren til dagpleje, børnehave og skole. Døre til store glæder og døre til noget, der blev svært eller sorgfyldt. Døre på lette hængsler; og døre, der kun vanskeligt lod sig åbne. Dørene gennem barndommen.

Med til en festdag som i dag hører også at se tilbage gennem døren til barndommen - For nogen tid siden bad jeg jer og jeres forældre om at hjælpe mig med talen til i dag – og derfor denne dør (pege). På den ene side bad jeg jer forældre om at skrive nogle ord, for det I håber I har givet jeres børn med ud af døren fra barndommen.

Nogle af de ord i forældre skrev på døren var: Selvværd, empati, tryghed, ærlighed og ordentlighed – gode ord at tage med sig gennem døren til fremtiden. De døre, hvor mor og far ikke længere er der til at åbne dem for en.

I dag måtte I se til, mens jeres barn selv gik ind ad kirkedøren. I måtte se til på afstand – og I ved, at sådan bliver det også fremover. Fremtidens døre skal de selv gå gennem.

Kære konfirmander. Nu befinder I jer midt i ungdomstiden. Dejlig og forvirret er den periode. I står på dørtærsklen mellem jeres liv hjemme i familien og ind til jeres liv som voksne.

Dørtærskler og overgange er spændende – men man har også altid vidst, at de rummede farer. I nogle lande har man endda ment, at der boede onde ånder i dørtrinnet. Det er faktisk derfor, at det er en gammel tradition, at bruden bæres over dørtærsklen til hjemmet: For at beskytte hende mod alt ondt. Jeres forældre ved godt, at den tid er kommet, hvor de ikke kan bære jer over dørtærskler – heller ikke i overført betydning. I går selv. I skal gå selv. 

I dag vil jeg gøre jer opmærksomme på en ganske særlig dør. Det er en dør, I ikke selv skal finde eller selv åbne. Det er en dør, man heller ikke sådan behøver at mase sig igennem for at komme ind. Det er en særlig dør, hvor man hverken skal bruge trylleformularer, nøglekort eller sikkerhedsgodkendte Ruko nøgler for at åbne. Den dør åbnes ikke, fordi I har gjort eller præsteret et eller andet, taget en eksamen eller sådan noget. Den åbnes, fordi I er jer og fordi I er til. Det er nemlig himmeldøren.

”Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke” siger Gud - Den dør, der blev åbnet ved jeres dåb. Den har åbnet for en ny og større virkelighed – og den dør er åbnet på vid gab. Den lukkes aldrig.  Den er åbnet af, at Gud og Jesus har sagt til hver enkelt af jer: Jeg elsker dig. Du er velsignet. Jeg kalder dig ved navn. Du er min. Gud har åbnet himmeldøren, for han er selv døren.

Amen

Kære konfirmander

Tak for en dejlig konfirmationsforberedelsestid. Jeg har nydt at være sammen med jer. Vi har lavet mange sjove ting. Vi har overnattet her i kirken og været på natløb, vi har lavet et bønnetræ med jeres egne bønner, vi har snakket om døden, Gud og meningen med livet, vi har lavet film, I har hørt historier, lært at bede fadervor og sige trosbekendelsen og I har endda fået lov til at udkæmpe et drabeligt slag, hvor I måtte slå på jeres præst med sværd. I er nysgerrige, spørgelystne og kritiske unge mennesker. Det er gode egenskaber, når I skal til at åbne døre ind til fremtiden.

I mange eventyr er der nogle særlige døre. Man skal kunne et trylleord eller have en magisk nøgle, for at komme ind. Sådan kan vi også godt tænke om vores liv en gang imellem. Hvor er det trylleord, der åbner alle døre og gør alting nemt?

 ”Sesam sesam, luk dig op!” Sådan siger man i eventyrene – og helt uden besvær springer døren op og man får guldskatte og prinsesser og halve og hele kongeriger. Og alle lever lykkeligt til deres dages ende.

Vores liv er ikke et eventyr på den måde. I vil opleve at åbne de forkerte døre. I vil opleve at døre bliver lukket i for næsen af jer og I vil også opleve at skulle sige det svære farvel og lukke døre bag jer.

Sådan er livet også. Bag fremtidens dør er der desværre ikke kun vilde gode oplevelser, rigdom, en god familie og venner. Det er nogle af de ord, som I konfirmander har skrevet, som noget af det I håber møder jer i fremtiden.

Men husk det I har lært her i kirken til konfirmationsforberedelse. At der er en, som går med jer gennem alle døre ind i fremtiden. Det er Jesus Kristus. Han forlader jer aldrig, heller ikke når fremtiden ikke blev som I håbede. Jesus siger om sig selv, at han er døren. Døren ind til en evig fremtid. Det er vores håb, når døden en dag indhenter os. At han da selv vil åbne døren ind til det himmelske liv for os. Det er hans gave til jer, I om lidt skal sige Ja tak til.

Kære konfirmander:

Tillykke med døren der er åbnet på vid gab for jer – og held og lykke med alle de døre i fremover skal åbne. Husk at Jesus Kristus gerne vil gå med jer på vejen.

Til lykke med konfirmationen.

Jesus sætter os fri

Jesus sætter os fri

2. s. efter påske Joh 10,22-30

Afstanden

I dag møder vi billedet af Jesus som en hyrde. Billedet er lidt slidt. Der er utallige malere, der har forsøgt at gengive det motiv. Ofte males den hvide langhårede pæne og rene vesterlænding, som kommer gående med et får hen over skulderen.

Det kan godt være lidt vanskelig at forstå det billede Jesus giver os i dag. Den historiske afstand er svær at overvinde. Hvis Jesus havde udtalt sig i dag, ville han så have sagt: Jeg er den gode landmand? Eller jeg er den gode svineavler? Eller er det noget helt andet, der ligger i billedet?

Det er svært at forstå billedet. Hvordan var det at være hyrde og får på Jesu tid? Alligevel kan vi gøre os forestillinger. Jeg tænker, at noget væsentligt ved billedet er, at Hyrden leder i frihed. Der er ikke en lukket fold. Der er ikke nogen fysiske barrierer, der holder fårene tæt ved hyrden. Nej der er åbne marker, hvor fårene kan bevæge sig frit rundt.

Hvad siger billedet?

I dag vil jeg dykke ned i, hvad det billede siger os om Jesus. Hvad er det, vi skal høre om ham? Måske kan jeg tydeliggøre, hvad Jesus vil sige i dag ved at se på, hvad han ikke siger. Han siger ikke: Jeg er som en svinebonde, og I er grisene. Grisene er indespærret i folden og kan ikke komme væk. Eller for at gøre det endnu værre. Jeg er som en bonde med burhøns. Vi har nok alle set billeder af burhøns, som lever under minimale boligforhold, hvor bevægelsesfriheden er minimal. Nej, det er heldigvis ikke det billede Jesus giver os. Tværtimod siger Jesus, at han er som en fårehyrde, der leder sine får på græs. Vi kan forestille os de åbne grønne marker. Friheden.

At føre med stemmen

Læg også mærke til, hvordan hyrden fører sine får. Det er ikke en stok, der leder fårene på rette vej. Man kunne sagtens forestille sig en hyrde, som slog sine får for at opdrage dem. Det er heller ikke bidske hunde, der leder fårene. Nej, Jesus fører alene ved at bruge sin stemme. Han kalder fårene hen til det rette sted – hen til de gode marker. Sådan fører Jesus os gennem livet. Ikke ved at lægge en masse regler ned over os. Ikke ved at spærre os inde bag et lukket hegn. Ikke ved at straffe os hver gang vi gør noget forkert. Nej, vi bliver vejledt af hans røst. Jesus vil give os frihed - sætte os fri.

Ved vi da overhovedet noget om, hvordan det er at være fanget? Hvordan opleves det, at blive spærret inde i en celle? Hvordan føles det, når nøglerne bliver drejet rundt, og der kun er den rungende stilhed tilbage i cellen? Hvordan er det at sidde i en celle, hvor det eneste lys er det, der kommer ind gennem et lille vindue med tremmer foran? Hvordan er det at kigge på den låste dør, som man ikke selv kan åbne og gå ud af? Hvordan er det at være fanget?

Og hvordan føles det at genvinde sin frihed? Hvordan er det endelig en dag at bliver sluppet ud i friheden. Hvor må det være overvældende. Den dag døren bliver åbnet, og dagslyset endelig kan strømme ind. Den dag fangen kan gå ud som et frit menneske. Ud, der hvor fangen kan gå hen hvor han vil og selv kan bestemme over sit liv.

Er vi frie eller fanget?

Men, hvad med os? Er vi frie, som vi går og tror? Vi lever i en tid, hvor vi har frihed som aldrig før. Vi kan rejse jorden tynd. Begynde på den uddannelse vi har lyst til. Vi kan bo hvor vi vil, spise hvad vi vil og klæde os som vi vil. Vi er frie som aldrig før. Det er rigtigt.

Alligevel vil jeg mene, vi er fanget som aldrig før. Vi er fanget af andres vurderinger af os. Vi kan ikke lade være med at overveje, hvad de andre tænker om os. Vi er flokdyr og følger trends som andre har sat. Vi er omgivet af en masse krav fra samfundet, fra vores venner og fra os selv. Vi skal yde for at kunne nyde, Vi skal have gode karakterer i skolen, Vi skal virke selvsikre og se ud som om vi har tjek på det hele. Vi skal se smarte ud, og vi skal have et godt omdømme. Vi er fanget af kravet om forandring og selvpromovering. Ja, vi er fanget af rigtig mange ting.

Jesus vil sætte os fri

I dag skal vi høre, at Jesus vil sætte os fri. Han vil befri os fra det, vi er fanget af. Han kalder os ud af vores fangenskab. Han vil, at vi skal se på os selv som et af hans får. Vi skal ikke leve op til noget for at være hans. Gud elsker os for det vi er, og ikke for det vi gør. Det så vi tydeligt i kristendommens hovedperson Jesus Kristus. Da han gik nede på jorden fik han øje på dem, som ingen andre så. Han løftede mennesker op. Han inviterede dem indenfor, som de andre ikke regnede for noget. Han viste, at alle har værdi i Guds øjne. Ja han valgte endda at dø i stedet for os. Derfor må vi tro på, at han elsker os. Også selvom vi ikke lever op til alle de krav, der bliver stillet til os alle mulige steder fra.

Hyrdebilledet

Det er det, hyrdebilledet viser os. Gud er en omsorgsfuld Gud. Vi kan have tillid til, at han kan og vil vogte sine får. Gud har magten, så ingen eller intet kan rive os ud af hans hånd. Vi er hans. Samtidig elsker han os, sine får ufatteligt højt og vil, at vi ikke skal fare vild og gå fortabt. Han vil sætte os fri, fra alt det vi er fanget af. Det gør han ved at vejlede os. Han vil gerne lede os på vej gennem livet. Vi må lytte til ham så tit og ofte, at vi kan høre, når det er ham, der taler. Det er sådan vi bliver frie.

Amen