9.s.eft. trin. 2. række
Håb
Det skal handle om håb i dag. Det kristne håb. Det håb, som
fordriver frygten og giver os livsglæde. Det håb, som styrker os og giver os
livskraft.
Det er ellers ikke håbet, vi sidder tilbage med, når vi har
hørt Jesu ord til os i dag. Han fremhæver det enorme ansvar, vi har fået givet.
Vi er alle sammen Guds tjenere. Vi har fået meget betroet af Gud, og skal bruge
vores evner godt. Vi er Guds medarbejdere, og vores opgave er at sprede hans
kærlighed overalt i verden. Vi skal være vågne, tro og kloge. Jesus stiller i
det hele taget mange og store forventninger til os. Det kan gøre os lidt bange.
For hvordan er det, vi forvalter de gaver, vi har fået? Hvordan skal det gå os,
hvis vi engang skal aflægge regnskab for det hele.
Frygt
Hvordan skal det gå os. Ventetid hænger ofte sammen med
frygt. Når vi venter på resultatet fra lægen eller resultatet fra jobsamtalen.
Eller når man står uden for eksamenslokalet og venter på at skulle ind og have
sin karakter. Vi er bange for, hvad der skal ske. Hvad nu hvis det ikke gik,
som vi håbede?
Frygt er for alvor på dagsordenen i denne tid. Vi hører ofte
om terroranslag rundt om i verden. Vi hører om Kriminalitet og voldtægter her i
vores lokalområde. Vi er bange for hvad den øgede indvandring skal føre med
sig. Jo frygten har tag i os i denne tid.
Vi kan også frygte for, hvad der skal ske med os, når vi selv
eller vores kære dør. Skal vi i himlen eller i helvede eller bliver vi bare til
ormemad nede i jorden. Sidder Gud som dommer i himlen og skal dømme mig og mine
gerninger? Særligt kan det gøre mig bange, hvis Gud ser, hvad jeg har brugt mit
liv på. Lægger han mærke til alt det onde, jeg har gjort i mit liv? Hver eneste
selvisk og ond tanke?
Denne frygt kan hurtigt komme til at fylde meget for os. Hvad
skal der mon ske med os og vore kære? For vi løn som vi fortjener? Men
evangeliet vil det modsatte af at indgyde frygt. Evangeliet vil fordrive
frygten med det kristne håb. Evangeliet vil indgyde håb i os. Håb om et liv og en
fremtid sammen med Gud. Den fortælling vi lige hørte begyndte med Jesu ord:
Frygt ikke!
Guds rige på forskud
Det må være kodeordet til denne søndag, at vi ikke skal
frygte i ventetiden. Det er forudsætningen for at høre resten. Vores far har
nemlig allerede givet os riget. Det er ikke noget, vi skal gøre os fortjent
til. Belønningen er givet til os på forhånd. Selvom vi forkludrer det hele og
tænker mest på os selv, så er vi allerede blevet lovet belønningen. Det er på
den baggrund, vi skal høre de mange formaninger og forventninger til os som Guds
tjenere. Vi har fået Guds rige i gave. Og vi har fået det på forskud.
Derfor er vores liv en forventningens tid. Det er en tid,
hvor vi kan se fremad og kan gå og glæde os til det gode, der skal komme. Vi
kan leve i tillid til, at Gud nok skal sørge for os.
Hvem Håber vi på?
Det kristne håb er noget ganske særligt. Det er ikke et håb
til os selv. Vi håber på noget uden for os selv. Vi håber på, at Gud tager sig
af os. Det kan vi håbe på, fordi vi har hørt, at Gud er omsorgsfuld,
barmhjertig og kærlig. Det er det billede, vi får af Gud i biblen. Særligt
gennem Jesu person. Her hører vi om mennesker, som har erfaret Gud sådan. Og da
Gud samtidig har magt, kan han sætte sig igennem og gøre det, han vil. Det er
håbets grundlag. Der er en mægtig instans uden for os selv Gud, som har magt
til at føre sin gode vilje igennem.
Det kan gøre noget ved os og vores liv, at have det håb. Når
vi lever i denne forventning er det glæden, der bærer os. Håbet kan farve vores
liv. Håbet kan give os livskraft.
Pigen fra Bosnien
Der er en fantastisk beretning fra krigen i Bosnien, der fortæller
om hvad det kristne håb gør ved mennesker. Et fransk tv hold interviewede en 17
årig pige. Hun havde set mere ondskab og lidelse end de fleste gør gennem et
helt liv.
Hele din ungdom er blevet ødelagt af krigen, sagde
journalisten. Du har set mennesker, der har slået ihjel, du har set mennesker
dø. Hvordan kan du fortsætte med at tro på en god og kærlig Gud efter alt det,
du har oplevet?
Den 17 årige pige så forbavset på journalisten. Ingen kunne
undgå at se hendes forbavselse over spørgsmålet. Og så sagde hun tre ting.
Tror du, det er Gud, der har ført krig i Bosnien?
Hun holdt en lille pause, før hun fortsatte:
Og hvordan tror du, vi kunne klare al den lidelse, al den
sorg, hvis ikke Gud havde givet os kraften. Journalisten var nu allerede trådt
et par skridt tilbage, men pigen var endnu ikke færdig. Hendes øjne glødede, da
hun afsluttede med endnu en sætning. Og hvordan kan du bilde dig ind, at vi tør
tro på fremtiden. En fremtid hvor bosnier, serbere og kroatere lever side om
side – hvis ikke Gud er med os?
Det er sjældent set, at en journalist har stået så nøgen
tilbage. Uden manusskript, uden flere spørgsmål. For hvad er der mere at spørge
om. Man kunne tydeligt mærke, at de kom fra to forskellige verdener.
Journalisten havde set krigens elendighed, tilbagelænet i sin rolige og
behagelige TV sofa. Han kunne tillade sig at stille spørgsmålet om Gud virkelig
eksisterede. For ham havde svaret ikke den store betydning.
Pigen derimod kom fra 5 år med krig. Hun havde været plaget
af angst både dage og nætter. Ikke et eneste sekund kunne hun leve uden Gud. En
anden støtte end Guds, havde hun ikke kunnet finde i sin kaotiske og utrygge
verden.
Vores håb
Også vi kan støtte os til Guds løfter. Når vores verden
ramler sammen. Når sygdom og død overvælder os, så er det håbet skal bære os.
Det er håbet som giver os livsglæden og livskraften tilbage. Håbet kan holde os
oppe og dets bærekraft er stor.
Esajas siger det egentlig så godt. ”De der håber på Herren,
får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de
vandrer uden at udmattes”. Det kristne Håb giver livskraft. Nu kunne man tro,
at håbet gør os passive – det er jo Gud som skal handle. Men det virker
omvendt. Det er dem, som er uden håb, der kan bliver passive af modløsheden og
afmagtsfølelsen. Det kristne håb motiverer os til at handle. Det sætter os i
gang. Håbet motiverer os til at stille os til tjeneste for Gud. Det er sådan vi
bliver Guds medarbejdere.
Afslutning
Vi må derfor ikke se, alle de formaninger og forventninger
Jesus har til os som en byrde, der bliver lagt på ryggen af os. Vi skal gå
omkring med håbet printet i panden. Guds løfte til os om den evige arv, der
venter på os. Det skal motivere os til at handle. Håbet giver os livskraft og
lyst til at virke.
Amen
Håbsbekendelse
Gud, hvor skaber! Det er vort Håb, at du altid vil vise din
kærlighed og din omsorg for os og den verden, du har skabt.
Kristus, vor frelser! Det er vort håb, at du som af
kærlighed har givet dig selv for vor skyld, vil gå foran os gennem livet og
døden.
Helligånd, vor vejleder! Det er vort håb, at du vil lære os
sandheden at kende og hjælpe os til at høre Guds ord som livets ord.
Det er vort håb, at håbet må holdes i live og styrkes i os,
og at det må være en glæde og hjælp i vort liv med hinanden.
Det er vort håb, at der må spire et håb frem hos alle, der
ikke kan øjne noget håb, og at der må være et lys, når håbløshedens mørke
truer, og alt synes at lukke sig foran os.
Det er vort håb, at vi må få lov til at leve og dø med håb,
og at vi altid må være med i fællesskabet mellem Gud, og hans søn, Jesus
Kristus.
Amen
