Nytårsaften

Nytårsaften er en særlig aften. Det er en aften, hvor vi tvinges til at gøre en slags status. Vores tanker går tilbage på året, der gik. Blev det, som vi håbede? Hvad blev der af alle de planer, vi havde forrige nytårsaften? Måske er der noget, vi fortryder, fra året der gik. Noget vi har gjort eller sagt. Måske har året bragt store omvæltninger. Det er alt sammen noget, der kan fylde os denne aften.

Samtidig er det også en dag, hvor vi ser fremad. Der er nogle af os, som ikke ser frem til året, der kommer. Det kan være, fordi bekymringer og krav fylder alt for meget. Man kender alt for godt til grublen og vågne nætter. Der er mennesker, som ikke ved om nytåret vil bringe helbredelse eller det modsatte.

Men de fleste af os ser frem mod det nye år med forventning. Der ligger et helt nyt ubrugt år foran os. Tænk, hvad vi kan bruge de 365 dage til… Vi regner på, hvad det kan blive til, hvis bare vi blev bedre til dit og lader være med dat. Vi finder på nytårsfortsætter. Alt det, vi gerne vil være bedre til. Alligevel ved vi, at det ofte går sådan, at vores gode intentioner falder til jorden. Vi ville det egentlig så godt, men det blev ikke rigtig til noget.

Måske er vi ligesom kvinden i historien med konen og æggene. Mens hun går til markedet med æggene i kurven, regner hun på, alt det hun skal bruge pengene til. Hun drømmer og forestiller sig alt det gode, hun kan købe. Og så sker det, at hun taber æggene. Hendes drømme brister. Sådan går det vist med de fleste af vores nytårsfortsætter.

Det kan være meget godt med alle de menneskelige nytårsfortsætter og ønsker om, hvordan vi gerne vil bruge livet. De vidner om en dybtgående længsel i os om, at alt skal blive godt. Vores indflydelse på fremtiden er dog begrænset. Der er nogle ting, vi kan ændre på, men der er også mange ting, som kommer til os. Her kan vi hverken gøre fra eller til. 

Det er anderledes med Gud. Han har stor magt. Han kunne ændre tingene, og han gjorde det. Man kunne kalde det er slags Guds nytårsfortsæt. Gud ville ændre verdens gang. Den gamle aftale, han havde haft med menneskene, var god. Gud udstedte gode love for sit folk, og hvis de adlød dem, fik de et godt liv. Problemet var, at menneskene gang på gang kom til kort. De kunne ikke leve op til budene. Derfor måtte Gud gøre noget. Han sendte sin søn til verden for at besejre døden. Gud ville og kunne gøre verden bedre, så alle kommende generationer kunne få evigt liv.

Det havde Gud lovet os mange gange op igennem historien. Han lovede det til patriarkerne Abraham, Isak og Jakob. Han lovede det til sit folk gennem profeterne. Profeterne sagde det på mange forskellige måder. Dybest set handlede alle deres forudsigelser om, at Gud engang ville sende en frelser til jorden. Gud havde altså lovet det gang på gang. Heldigvis er der stor forskel mellem menneskelige håb og drømme for fremtiden og Guds. For Gud holdt det, han lovede. Hans nytårsfortsæt dengang blev til noget.

Han sendte sin frelser til Jorden og gav ham navnet Jesus. Det er et ganske særligt navn. Navnet Jesus betyder ”Herren Frelser”. Og hvad er det, vi moderne mennesker har brug for at blive frelst fra? Jo vi har en fjende vi ikke kan besejre: Døden. Den har vi brug for at blive frelst fra.

Alle mennesker skal dø. Det er en kendsgerning, vi med jævne mellemrum må sande, når en af vores bekendte eller kære dør fra os. Det har ikke forandret sig. Vi dør stadig, selvom Gud har sendt sin søn til verden. Det er rigtigt, at vi skal dø, men Gud har lovet os evigt liv. Og Gud holder, hvad han lover.

Hvilken betydning har Guds nytårsfortsæt så for vores liv? Hvordan mærker vi det?

Jo, vi får lov at gå ind i det nye år med håb. Håb om, at døden er besejret en gang for alle. Håb om, at dem vi har mistet lever evigt sammen med Gud. Håb om, at vi selv er Guds børn, og vi også skal leve evigt.

Lad mig illustrere det med en lille historie:

En ung, livsglad og selskabelig kvinde skulle dø. Hun bad derfor sin præst om et sidste besøg. De planlagde det praktiske i forbindelse med begravelsen. Den unge kvinde bad om at blive begravet med en gaffel i hånden.

Præsten undrede sig over det og kunne ikke lade være med at spørge hende, hvorfor hun ville have en gaffel med i kisten. Kvinden forklarede, at hun elskede fester og god mad. Og når man til et middagsselskab bliver bedt om at beholde sin gaffel, så ved man altid, at nu er der noget endnu bedre på vej ind på bordet. På samme måde ønskede hun, at fortælle sine kære, at hun var klar til, at der nu kom noget endnu bedre.

Den unge kvinde havde forstået påskens budskab. Hun elskede sit liv og de mennesker, hun delte det med. Men hun forstod også, at uden opstandelsen går vi glip af det bedste.
Hermed ikke sagt, at vi ligefrem skal se frem til vores død – det gjorde den unge kvinde heller ikke. Men vi skal turde tro på, at der venter noget bedre på den anden side.

Med det håb går vi ind i det nye år.

Godt nytår

Amen

Juleaften. Du skal ikke blive til noget - du er noget!

Hvordan bliver vi til noget?

Hvordan opnår jeg succes i livet? Hvad vil jeg gerne huskes for, når jeg ikke er her mere? Hvordan bliver jeg til noget?

De spørgsmål stiller vi engang imellem. Vi vil alle gerne have succes. Børn og unge drømmer om at komme til at ligne deres pop- og sportsidoler. De vil gerne lykkes, og det vil vi andre dybest set også. Vi vil sætte et aftryk - være noget særligt? Spørgsmålet er: Hvordan bliver vi det?

Hvordan får jeg et meningsfyldt liv? Hvordan får jeg set det jeg gerne vil og hørt min melodi? Får de oplevelser der er vigtige for mig og bruger mig selv på en god måde?

Hvornår lykkes vi?

Hvornår lykkes vi? Her op mod jul er der mange forventninger til den perfekte jul. Anden skal være langtidsstegt med et rosastrejf, juletræets grene skal være helt symmetriske, børnene skal have det smukke nyindkøbte juletøj på, sneen skal ligge som en tyk dyne og alle skal være glade.

Ve den, der ikke har nået at bage mindst 7 julesmåkager eller den, der har taget for let på julerengøringen. Ve den, der ikke har nået at lave juledekorationerne. Ve den, der har glemt at give børnebørnene pakkekalender. Vi stiller store krav til os selv og hinanden. Julen skal være perfekt. Og vi skal opleve at vi er glade ved hinanden

Men livet handler ikke om at være perfekt. Det er normalt i et menneskeliv, at alt ikke er perfekt. Engang imellem skælder vi ud på hinanden. Vi svigter hinanden og taler hinanden ned. Bliver skuffede over vores nærmeste. Og over os selv – oplever at vi ikke slår til i forhold til at være dem, der gerne ville være. Engang imellem kan vi føle os ensomme. Det er ikke hver morgen vores ægtefælle ser lige smuk ud. Ja selv en juleaften kan være god, selvom der er et menneske vi savner så brændende. Så det hele behøver ikke være perfekt.

Hvad har kristentroen at sige til os?

I kristentroen får vi at vide, at lykken ikke er, at det hele lykkes. Succes måles ikke på, hvor meget vi udretter og hvor perfekte vi er.

Gud vender det hele på hovedet. Han lod sin søn føde i en stald. Jesus så ikke ud af noget særligt. Han aflagde den guddommelige magt og kraft. Han fik et helt almindeligt liv Ikke et ekstraordinært liv på mange måder. Et liv ikke som storfyrste men som menneske med hverdage og opgaver, trivialiteter

Var Jesus så en succes? Ikke i verdens øjne, men Gud kunne bruge det, der ikke blev regnet for noget. Han brugte Maria. En helt almindelig kvinde uden nogen særlig stamtavle eller nogen særlige meritter. Hun blev Jesu mor.

Eller de første barselsgæster. Det var nogle tilfældige simple hyrder. De var nogle af de laveste i samfundshierarkiet dengang. Alligevel var det dem, der først fik lov at høre nyheden og se den lille dreng. Det var netop ikke farisærerne eller kong Herodes, som blev kaldt hen til det lille barn. Samfundets spidser var ikke inviteret. Gud kunne bruge dem, der ikke var perfekte. Sådan er det også i dag. Gud kan bruge os, som ikke er perfekte succesfulde mennesker.

Kollega

For nylig var jeg til afskedsgudstjeneste hos en kollega. Han var meget vellidt i sognet og kirken var stuvende fuld. Alle var mødt op for at fortælle ham, at han havde været fantastisk. Så sad jeg der på kirkebænken og tænkte: Hvordan bliver en præst egentlig en succes? Hvornår lykkes en præst?

Er det når kirken er stuvende fuld hver søndag? Er det, når han får sagt det helt rigtige til en bisættelsessamtale, så de pårørende går trøstet derfra? Er det når folk siger: Nøøj han var helt ligesom vi andre?

Nej, det er slet ikke det, som gør en god præst. Det er menigheden og Gud selv, som gør en god præst. Vi vokser gennem opbakning fra menigheden og vi brænder igennem, når vi modtager kraft fra Gud. Og sådan er vi præster ikke noget særligt – det gælder for os alle. Vi vokser når vi modtager opbakning og kærlighed fra andre mennesker og fra Gud. Vi har alle modtaget så meget godt fra Gud. Vi har mange privilegier. Vi kan stå raske ud af sengen, vi har noget at stå op til. Vi lever langt væk fra Syriske borgerkrige og sudanske sultsituationer. Der er masser af gode gaver i livet vi har fået givet.

Vi lykkes ved at være noget for nogen

Så hvordan lykkes vi? Hvordan bliver vi til noget? Ja sådan spørger vi alle igen og igen. Og Gud svarer os. Du skal ikke blive til noget, du er noget. Du behøver ikke gå rundt og stræbe efter at blive en succes og skabe dig et navn. Du er allerede en succes. Jeg har skabt dig, præcis som jeg ville det. Vi er skabt i Guds billede. Det må vi godt være stolte af.

Alt for ofte måler vi succes helt forkert: På, hvor mange penge vi har tjent, eller hvor betydningsfuldt et job vi har haft? Når et menneskes liv skal gøres op, er det der definerer succes noget helt andet. Det er i højere grad, hvor god man har været til at give penge og kærlighed fra sig. Vi lykkes ved at være noget for nogen.

Det var netop det, Jesus viste os. Han levede et liv som tjener. Han stræbte ikke efter magt og ære. Han delte ud af sin kærlighed og glæde til alle andre mennesker. Jesu lære til os er, at vi skal være noget for andre.

Om god majs

Lad mig fortælle en historie. En amerikansk bonde dyrkede meget god majs på sin gård. Hvert år tilmeldte han sin majs til delstatens konkurrence for de bedste afgrøder - hvert år vandt han. Et år blev han interviewet af en journalist. Han ville gerne vide, hvad hemmeligheden var bag hans prisbelønnede majs. Tja, sagde bonden. Jeg har en særlig hemmelighed. Jeg deler altid rundhåndet ud, af min gode såsæd til mine naboer.

Journalisten blev overrasket og spurgte nærmest bebrejdende: Jamen, hvordan kan du dele ud af din gode prisvindende såsæd til dine naboer?

Jo, sagde bonden. Det er da ikke så svært at forstå. Vinden fanger pollen og fører den med sig fra mark til mark. Hvis mine naboer dyrker dårlig majs, så vil krydsbestøvningen betyde, at min majs lige så stille også bliver ringere. Hvis jeg vil dyrke god majs, bliver jeg nødt til at hjælpe mine naboer.

Afslutning: Vi er noget og vi skal være noget!

Denne juleaften kan vi minde hinanden om det. Vi er noget fordi vi er skabt af Gud. Og vi skal være noget for andre. Det er sådan, vi får succes. Det er sådan, vi lykkes. Ved at de andre lykkes. Vi er noget og vi skal være noget for andre.

Amen