9. april 2017

en gudstjeneste sammen med mennesker med udviklingshæmning

Prædiken Palmesøndag

Det var en meget festlig dag i Jerusalem. Folk var spændte. Jesus skulle komme til byen. De havde hørt så meget godt om Jesus. Jesus fortalte så levende. Han havde gjort syge raske. Han havde endda gjort døde levende. Derfor var de spændte. De ville hylde Jesus, ligesom man hylder en konge.
Nu kunne de se ham langt derude. De plukkede palmeblade af træerne og viftede med dem. De lagde deres kapper på vejen. De råbte Hosianna, som betyder Hurra.
Men Jesus overraskede dem. Han var anderledes end de regnede med. Hvordan tror I, han ankom til Jerusalem. I en sportsvogn? Nej det havde man ikke i gamle dage. På en stor og fornem hest? Nej, Jesus red på et æsel. Det var ikke normalt. Og folk undrede sig. Folk troede at Jesus ville ikke være konge i Jerusalem. EN konge med magt. Men Han ville være konge over alle mennesker - fredskonge.
Jesus var smart. Han red på et æsel, fordi han ville lære os noget. Vi skal være ydmyge. Vi skal ikke prale og vise os frem. Jesus var ydmyg hele livet. Han var den største men gjorde sig lille. Han blev født i en stald og ikke på et fornemt hotel. Han red på et æsel og ikke på en hest. Han var som en tjener for disciplene. Skærtorsdag vaskede han deres fødder, ligesom en tjener skulle gøre.
Jesus ville vise os, hvad vi skal gøre. Vi skal være tjenere for hinanden. Betyder det, at vi skal tage forklæde på og servere mad for hinanden? Nej, det betyder at vi skal gøre gode ting mod hinanden.
Men der er noget, som er vigtigere. Og det er alt det, Jesus gør for os. Han vil være tjener for os. Han vil give os fred og glæde i livet. Han vil trøste os, når vi er kede af det. Han vil passe på os, når vi er bange. Han vil glæde sig sammen med os, når vi er glade. Jesus vil, at vi alle skal have det godt her i livet.
Det bedste Jesus gjorde var, at han vandt over døden. Det gjorde han påskedag. Han vandt over døden, så vi kan komme i himlen, når vi dør. Tillykke til os alle. Glædelig påske!   

  

1. april 2017

At leve med alle spørgsmålene

Maria Bebudelse

De kritiske spørgsmål
Jeg var for nylig ude i en seminarieklasse. Jeg fortalte lidt om vores kirke og mit liv som præst, og så lod jeg dem spørge om alt, hvad de ville. En af de første spørgsmål lød sådan her: I det gamle testamente er Gud meget voldsom. Han hjælper israelitterne i krig. Dermed er han med til at slå en masse mennesker ihjel. Hvordan kan du tro på sådan en Gud?
Kender I ikke situationen, at nogen spørger kritisk til biblen? Var det ikke indavl, når der i begyndelsen kun var Adam og Eva til at lave børn? Hvordan kunne Metusalem blive 969 år gammel – og hvordan kan du tro på, at jorden blev skabt på 7 dage?
Jomfrufødsel
Her står jomfrufødslen også højt på listen over ting, folk undrer sig over, at kristne kan tro på. Er du nu sikker på, at der ikke var en mand involveret? Altså, det kan jo ligesom ikke lade sig gøre uden. En undersøgelse foretaget af BT i 2011 viser, at 17% af folkekirkens præster ikke tror på jomfrufødslen. Jomfrufødslen strider også mod det naturvidenskabelige verdensbillede, som er så fremherskende i vores tid.
Jeg kan godt forstå de folk, som undrer sig over biblens ord. Mange af disse spørgsmål, som der stilles, er yderst relevante. Mange af disse spørgsmål kan også være en kilde til undren for mig. Men hvordan er det, vi svarer, når nogen spørger?
At forsvare og forklare teksterne
En mulighed er at forsøge at forklare og forsvare teksterne. Da jeg var ung gymnasieelev, var jeg en del af KFS - en gruppe af kristne studerende. Jeg var med på et kursus KFS afholdt, hvor temaet var trosforsvar. Her fik vi arbejdet med alle de kritiske spørgsmål, man kan stille til kristendommen. Ikke med en undrende spørgende tilgang, men med et forsøg på at svare på dem. Hver gang et problem blev fremlagt, ja så havde underviserne et svar på rede hånd. Jeg undrede mig ærligt talt ret meget over den tilgang. Det var ikke den vinkel, jeg var vant til at lægge, og som jeg var opdraget til. Hvorfor kunne de ikke anerkende, at der var et problem og så lade gåden stå åben? Var der så meget på spil, at alle spørgsmål skulle have et svar?
Bibelsyn
Det handler om hvordan vi ser på bibelen. Er alt i bibelen ordret sandt? Hvad med de steder, som umiddelbart betragtet strider mod det naturvidenskabelige verdensbillede? Hvad med de steder, hvor det forekommer, at der er modsigelser, ting som strider mod arkæologiske udgravninger eller andre historiske kilder? Der er også den udfordring, at vi ikke kun har en bibel – vi har mange. Der ligger over 1000 forskellige bogruller eller fragmenter til grund for den, vi har i dag. Der er blevet fundet en masse gamle skrifter og dele af bøger som ikke er ens. Hvilke af dem er de originale? Her har forskerne gået ind og vurderet. Mange af forskellene er små fx småord og fyldord, men nogle steder er det store afgørende forskelle.  For slet ikke at tale om oversættelser. Hvordan oversætter vi, så vi får den oprindelige betydning med?
Faktabog?
Det er muligt at læse biblen som en faktabog. Så er alt der står ordret sandt. Gud har villet meddele mennesker noget, og derfor har han gjort det gennem en ufejlbarlig bog. Han har så at sige ført pennen eller hvisket menneskene i øret nøjagtig, hvad de skulle skrive. Ethvert skrift er indblæst af Gud, står der i Paulus brev til Timoteus. Det sted bruges ofte til at forsvare en sådan læsning. Hvis man har det bibelsyn, så er fordelen den, at man kan stole på alt, hvad der står. Det kan se ud som om, der er fejl og modsigelser. Men det er der ikke. Vi mennesker har bare ikke forstået det hele, som Gud ville.
Mit syn
Det strider mod min kritiske sans. Jeg er nødt til at lade gåden stå åben. Jeg må fastholde, at det er mennesker, som har skrevet biblen. De har mødt Gud og fortalt det videre. De historier har floreret i det jødiske samfund. Folk var gode til at huske udenad dengang - alligevel er der kommet nuanceforskelle. Der er formentlig også tale om, at der er gået mange år fra de konkrete hændelser har fundet sted, til de er blevet skrevet ned. Det åbner for en større fejlprocent. Der var ikke mange komplette bibler i omløb dengang slet ikke i hjemmene.
Det er heller ikke så afgørende for mig, at tingene er sket præcis på den måde, det er skildret i biblen. Jeg kan sagtens leve med små unøjagtigheder. Jeg tror aldrig, Guds intention har været at sende os en ufejlbarlig bog. Han sendte en ufejlbarlig frelser i stedet. Mennesker har mødt denne mand Jesus Kristus og fortalt om ham gennem biblen. Bibelen består af mange forskellige bøger med hver deres særpræg og skrevet i hver deres genre. Hvis vi skal forstå historierne ret må vi læse dem i lyset af Kristus. Det Jesus gjorde og sagde lægger en særlig vinkel ind på resten af biblen.
Kristus som fortolkningsnøgle
Det er lidt som med Jesu egne lignelser. Der er mange spørgsmål, som det slet ikke giver mening at spørge til. Hvilket land gik den fortabte søn hen til? Hvor mange år var han væk? Der er nogle hovedpointer i historierne, som vi skal tage med os. Den uærlige godsforvalter snød og bedragede eller kongen som dræbte alle sine utro tjenere. Sådanne handlinger må vi ikke overføre direkte til vores kristne praksis. Sådan er det også med biblen. Nogle kristne har brugt bibelen til at argumentere for folkedrab, diskrimination af homoseksuelle og slaveundertrykkelse. Nej, vi skal se på biblen i lyset af det Kristus gjorde og sagde. Det skal være fortolkningsnøglen.
Udfordringer
Dette bibelsyn stiller mig over for en række udfordringer. Hvad er så sandt, og hvad er så falskt i biblen? Hvem skal afgøre det? Lægger det ikke op til en enorm relativistisk tankegang, hvor jeg så selv bliver den afgørende faktor og ikke lader biblen tale for sig selv? Det bliver heller ikke lettere at give folk et klart svar når de spørger kritisk til noget i biblen. Men for mig er der ingen vej udenom. Jeg kan ikke læse biblen som en ufejlbarlig bog med alle svarene. Jeg mener, det er nødvendigt at have en undrende, spørgende og lyttende tilgang. Hvad er det Gud vil sige til mig?
Maria
Hvis vi ser på Maria, så ligner hendes situation vores. Hun var ikke en kvinde med alle svarene. Langt fra. Hun kendte ikke Guds planer på forhånd. Gabriel kom ned til hende med et glædeligt budskab, men informationerne var sparsomme. Hvor må hun have stået med mange ubesvarede spørgsmål livet igennem. Hvorfor blev jeg lige udvalgt? Hvad mon der kommer til at ske med Jesus?
Hun har formentlig også hørt rygterne om, at nogen ville have ham slået ihjel. Ja hele livet igennem må hun have undret sig. Vi hører, at hun engang, da Jesus gik omkring, opsøgte ham sammen med Jesu brødre. De kunne ikke lige komme hen til Jesus og sendte bud efter ham. Men Jesus svarede, at alle dem, der følger ham, er hans familie. Det må have føltes som en kold afvisning for Maria.
Og til sidst da Jesus døde fra Maria, må hun have spurgt til, hvad meningen dog kunne være. Hendes verden faldt sammen. De løfter hun havde fået af Gud, som hun aldrig helt havde forstået - ja de blev så ikke opfyldt alligevel. Hun kendte ikke Guds planer med hende og hendes søn.
Hendes liv har ikke været let. Hun stod pludselig der og var gravid uden at have en mand. Noget der dengang var yderst skamfuldt og normalt ville betyde, at hun formentlig aldrig kunne blive gift. Vi hører også om at Jesus ikke var anerkendt i sin hjemby og nærmest blev jaget ud derfra. Hvordan har det mon været for Maria? Hendes tilværelse har i hvert fald ikke været let.
En gang imellem fremhæves Marias store tro som noget ganske særligt. Og det er rigtigt, at hun svarede englen vist. Hun sagde. Se jeg er herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord. Men helt ærligt. Hvad skulle hun ellers have svaret? Hvis der stod en kæmpe bredskuldret engel foran mig, så havde jeg nok også snakket den efter munden. Hvem havde mon vovet at sige. Nej tak – giv opgaven til en anden.
Maria og os
Nej, jeg tænker ikke Maria er et forbillede pga. hendes store tro. I stedet er hun et eksempel på et kristent menneske, som valgte at leve sit liv med alle de ubesvarede spørgsmål. Det er nemlig også vores situation. Vi har ikke alle svarene. Livet er ikke altid let for os som kristne. Det er vi ikke blevet lovet. Vi kender ikke fremtiden, og der kan ske alt muligt med os. Vi må leve med ikke at kende Guds planer for vores liv. Vi må leve med alle gåderne og spørgsmålene.
Vi kan finde trøst i, at Gud var med Maria gennem hele livet. Midt i besværet. Midt i omgivelsernes afvisning. Midt i usikkerheden. Midt i kampene. På trods af det vanskelige? Gud var der. Han var med hele vejen.

Amen