Septuagesima
I dag præsenteres vi for billedet af Gud som en
arbejdsgiver. En god arbejdsgiver, der overlader sin formue til sine tjenere
mens han er væk. Det er et billede, som er nemt at forholde sig til. De fleste
af os har erfaringer med forskellige arbejdsgivere. Både positive og negative.
Job på havnen
Jeg har engang haft et job på havnen i Århus. Det var
egentlig ret hyggeligt. Jeg skulle køre rundt med en lille palleløfter og finde
kasser med vin. De skulle pakkes til forskellige supermarkeder i Danmark. Vi
var mange unge på lageret så vi fik en lille snak engang imellem. Det gav en
fin løn og jeg oplevede det i hvert fald ikke som stressende. Der var god tid
og ro til arbejdet.
Så var det efter en tre dages tid at jeg opdagede hvad
computeren ved indgangsdøren blev brugt til. Efter arbejdsdagen blev jeg kaldt
derhen og fik at vide, at jeg skulle til at sætte tempoet i vejret. Her på
computeren blev det registreret helt ned i detaljer, hvad min arbejdsdag var
gået med. De kunne se præcist, hvad jeg havde pakket hvornår. Jeg kunne
statistisk gå ind og se, hvor meget jeg fik pakket i forhold til de andre. Og
jeg kan godt afsløre, at jeg ikke lå i toppen.
Nøj, hvor var det mærkeligt. Jeg havde i min naivitet gået
og tænkt, at jeg havde en enorm frihed til at løse arbejdsopgaverne. Men i
virkeligheden blev alt registreret. Jeg havde det virkelig, som om jeg var
blevet afsløret. Der var sket et tillidsbrud. Og næste dag føltes det helt
forkert at gå på arbejdet. Nu vidste jeg, at jeg skulle sætte tempoet i vejret -
for computeren registrerede alt.
Den tredje tjeners frygt
Jeg tror den tredje tjener, som valgte at grave sit talent
ned, har haft sådan et billede af sin arbejdsgiver, sin herre. En rigid
magtperson som så alt og registrerede alt. En som ville slå ned på tjenerens
uduelighed. Tjeneren var blevet handlingslammet. Han var formentlig bange for
at komme til at lave fejl. Frygten for fiasko fyldte ham. Han var bange for at
miste de penge han var blevet betroet. Han turde ikke andet end at grave talentet
ned. Han valgte den sikre løsning.
Men denne tjener tog så grueligt fejl. Han blev irettesat da
herren vendte tilbage. Tjeneren fik at vide, at han ikke havde handlet som han
burde. Det er forkert at gå og frygte Gud og være bange for at lave fejltrin. Det
er slet ikke det billede af en hård rigid arbejdsgiver, vi skal have af Gud. At
opfatte Gud som en streng herre er i bund og grund at mangle tillid til hans
kærlighed og nåde! For Gud sætter os netop fri.
Den gamle og den nye pagt
I denne historie får vi udstillet forskellen på den gamle
pagt og den nye pagt. Og pagt betyder aftale. Den gamle aftale er udtrykt
klarest i det gamle testamente, hvor Gud havde udstedt nogle retningslinjer og
love for sit folk. Dem skulle de holde. Og selve gudsbilledet var meget
frygtindgydende. Gud var ophøjet og mægtig, og han straffede folket, hvis de
ikke levede op til buddene. Det er sådan et gudsbillede den tredje tjener har. Og
dette er altså forkert. Vi får at vide, at denne tjener slet ikke kender sin
herre.
De to tjeneres billede af deres herre
Det er et andet gudsbillede, vi møder i det nye testamente.
Her præsenterer Jesus Gud, som en arbejdsgiver, der viser sine medarbejdere
tillid. Han tror på, at tjenerne kan forvalte pengene godt og betror dem sine
skatte. Klø på og brug det kristne menneskes frihed! Det var netop, hvad de
første to tjenere gjorde. De brugte deres talenter, handlede med dem og
forsøgte at tjene flere. Ikke af frygt for deres herre, men i respekt for ham.
Netop, fordi de var blevet betroet en sum penge. Og så kom han tilbage for at
se, hvordan det var gået. Han gik ikke og tjekkede dem undervejs. Han havde
tillid til dem og lod dem forsøge, så godt de kunne. Den tredje tjener så slet
ikke gaven ved den opgave han har fået givet.
Sådan må vi også se på vores liv. Vi har en enorm frihed til
at få det bedste ud af livet. Og det gør noget ved os, når vi bliver mødt med
tillid. Det tror jeg, vi alle har erfaret. At det sætter noget virkelyst og
initiativ i gang hos os. Det er dejligt at mærke, at der er nogen, som har tillid
til os. Vi vokser, når vi mødes af tillid.
Brug talenterne
Derfor må vi bruge den formue, vi er blevet betroet i kærlig
tillid til Gud. I lignelsen er det talenter, herren lader sine tjenere
forvalte. De får forskellige summer efter deres evne. De forskellige summer
tror jeg ikke, vi skal lægge så meget i. Det er troskaben i deres forvaltning,
som er vigtig.
Til gengæld kan vi konstatere, at det er enorme summer de
bliver betroet. En talent svarer til 6000 denarer. Altså ca. 6000
dagslønninger. Det er altså en kæmpe sum penge, de tre tjenere fik betroet. Og
det er også en enorm formue Gud betror os at tage vare på i dag. Og hvad består
den formue så I? Jeg tror, vi skal tænke det meget bredt. At det er hele vores
liv. De mennesker, vi har fået givet at leve sammen med.
Ekstraordinære store bedrifter?
Og så må vi slå fast, at det ikke er ekstraordinære store
bedrifter, Gud forventer fra os. Jeg hører ind imellem mennesker tale om, at de
gerne vil gøre en forskel. Så er det ofte forbundet med at skille sig ud og
præstere det ekstraordinære. Men det er slet ikke meningen. Det er ikke gennem
det store og spetakulære, vi bedst kan bruge vores talenter. Nej, det er netop
ved at være tro i de små opgaver, vi har fået betroet. Vi skal være noget for
mennesker på den lille plet, der er vores. Vores gerninger skal ikke være noget
fromt, som er adskilt fra vores daglige liv. Nej vi skal netop gå ind i vores
daglige liv. Vi skal være noget for vores venner, vores familie, vores naboer
og arbejdskolleger. De har brug for os. Vi skal ikke gøre det ekstraordinære.
Vi skal gøre det helt almindelige.
Afslutning
Gud tror nemlig på os. Han betror os enormt meget. Vi skal ikke
se på Gud som en streng herre. Han er ikke som en rigid arbejdsgiver som sidder
og slår ned på alle vores fejl og mangler. Nej han er den, som viser os tillid.
Vi er elsket af ham. Han giver os frihed til at forvalte sin formue på bedst
vis. Bruge de talenter, som vi har fået givet.
Amen
