Hold da op det er en umoralsk historie Jesus fortæller i dag. Lad
mig prøve at føre den up to date. Tænk hvis en dårlig og uærlig medarbejder i Netto
bliver fyret men har et par arbejdsdage tilbage endnu. Hvad ville der ikke ske
hvis han begyndte på det som manden gjorde her i fortællingen? Altså gav
varerne væk til en billigere pris for selv at få venner. Den fyrede medarbejder
kunne begynde med at ændre prismærkningen og sætte dagligvarerne så billigt, at
man skulle tro det var løgn. Det ville blive Danmarks billigste Netto. 10
økologiske æg til 10 kr. og en agurk til en krone. Det ville hurtigt strømme
til med kunder. Butikken ville blive fyldt og alle ville gå glade derfra. Medarbejderen
kunne sige: ”Spis hvad I kan. Ta bare nogle kasser med i dag, det er billigt
jeg skal bare lige have sat et nyt mærke over stregkoden. Tag bare, jeg skulle
hilse fra Netto chefen og sige at han er i godt humør i dag”. Den fyrede
medarbejder ville få mange positive kommentarer fra kunderne og mange
opmuntrende ord med på vejen.
Til gengæld ville han også hurtigt stå med en erstatningssag og
måske ville han finde vej til avisernes forsider. For problemet er jo at det
ikke hans egne penge han giver ud af. Han gør godt med andres penge. Men det
overraskende og provokerende i Jesu historie er, at den uærlige mand får ros. Hvor
er han klog, dygtig, lynhurtig og opfindsom til at bedrage. Han får rod trods
det, at hans motiver er bund egoistiske. Han bliver ikke mødt med en
erstatningssag, eller hængt ud i lokalsamfundet. Nej, Jesus arbejdsgiver roser
ham fordi han har handlet klogt.
Så moralen til os i dag må være at vi skal snyde og bedrage med
andres penge for selv at blive populære! Nu har jeg skærpet problemstillingen
for jer. For det kan da ikke være Jesu mening, slet ikke når vi kender resten
af biblen. Denne lignelse er svær at forstå, faktisk så svær at de fleste
præster har den som hadetekst. For umiddelbart giver det ikke mening.
Godsforvalteren er en antihelt. Han er blevet taget i at bedrage
og er blevet fyret af sin herre. I den tid der går før han er helt sat fra
bestillingen, skynder han sig at snyde endnu mere. Han nedskriver gælden for
mange af dem der skylder hans herre penge. Han gør det for sin egen skyld. For
så kan det være at de vil hjælpe ham nu hvor han står uden job. Det er altså
ikke særligt prisværdigt.
Men måske må vi sige at lignelsen handler om det at være menneske.
Vi er som den utro godsforvalter. Vi må se på hele vores liv som noget vi har
fået givet. Vi har nemlig fået mange gaver betroet ligesom godsforvalteren i
historien. Vi har fået stillet en masse til rådighed af Gud: Vores liv,
muligheder, penge, evner, talenter, ja alt hvad vi ejer kan og har, er betroet
gods i vores hænder. Men Gud ser hellere end gerne at vi giver ud af det. Vi må
gerne dele ud af det der er hans. Ja det får vi ligefrem ros for. Jo mere vi
har taget fra Gud og givet videre – jo klogere og rigtigere har vi handlet. Vi
skal forære væk af det som vi ikke ejer. Vi skal gøre godt med det som ikke er
vores eget. Vi skal leve ubekymret og tære på det livsoverskud som ikke skyldes
os selv, men som skyldes Gud. Så bliver livet rigt, både for os selv og for
andre.
Det formår vi ikke til fulde. Vi kommer til at tage æren selv. Vi
glemmer hvem der har givet os alt. Men det skal ikke få os til at holde op med
at dele ud af Guds gaver. Vi skal leve ubekymret og dele ud i stedet for at
skrabe til os af penge og beholde vores evner for os selv.
Nu skal I høre en lille historie om en anden utro godsforvalter
som netop havde spildt sit liv.
Det var en søndag formiddag. Længst nede i kirken sad en ældre
mand. Man kunne se på ham, at han ikke var vant til at komme i kirken. Han sad
for sig selv og så ikke ud til at følge med i det, der foregik. Da altergangen
begyndte, rejste han sig, og præsten tænkte, at nu ville han nok gå sin vej.
Men i stedet tog han sin stok og gik op til knæfaldet. Her bøjede han sig med
et vist besvær og modtog brødet og vinen. Efter gudstjenesten, da alle var gået
hjem, gik manden hen til præsten og sagde: 'Her har jeg ikke været siden min
konfirmation for 71 år siden.' Og så fortalte han. 'Efter min konfirmation tog
jeg til Göteborg, hvor jeg tog ud at sejle. Jeg sejlede på de syv have i mange
år og har besøgt hundredvis af havne og drukket mig fuld utallige steder. Ja,
du kan ikke forestille dig, hvor mange dumme ting, jeg har været med til. Jeg
har været i utallige slagsmål og været i seng med endnu flere kvinder. Nogle
gange har jeg tænkt på, hvor mange børn, der har spurgt deres mor, hvem deres
far egentlig var. Når man bliver gammel, tænker man på sådan noget. Det er ikke
til at opregne alle de gange, jeg har svigtet. Det er for sent at bede om
tilgivelse, og jeg kan ikke genoprette alle de fejl, jeg har begået. Men nu
følte jeg, at jeg måtte gøre noget. Udføre en handling, som kunne sone min sjæl
... Og så kom jeg til at tænke på min gamle konfirmationskirke. Måske skulle
jeg prøve at vende tilbage til den. Jeg havde slet ikke tænkt mig at gå op til
alteret. Langt mindre at fortælle, hvorfor jeg var kommet. Ja, skal jeg være
ærlig, så lyttede jeg slet ikke til dine ord. Men der var en ting, der fæstnede
sig. Én eneste. Da du holdt brødet og vinen og sagde: Til syndernes forladelse.
Så tænkte jeg: Det vil jeg have. Det er det, jeg har brug for.' Så spurgte han
præsten: 'Tror du også, det gælder mig. Efter alt det, jeg har gjort? Tror du
virkelig, det er så enkelt?' Og præsten nikkede. 'Ja, jeg tror faktisk, at det
er så enkelt. Ellers har jeg fuldstændig misforstået, hvad den kristne tro
handler om.' Og så nikkede manden og sagde, 'Så stoler jeg på det!' Og så tog
han sin stok og forsvandt.
Sådan gik det denne utro godsforvalter og når vi ser dybt i os
selv så er vi nok alle nogle utro godsforvaltere. Der har været mange gange i
vores liv hvor vi svigtede. Vi har fået mange muligheder givet og vi har brugt
dem til vores eget bedste. Jo i bund og grund er vi nok nogle utro
godsforvaltere.
Men, heldigvis er der også en tro forvalter. Det er Jesus. Han
holder hvad han har lovet. Han er trofast overfor en verden af småsyndere og
storsvindlere. Vi får lov at høre de store ord ”syndernes forladelse” når vi om
lidt går til nadver.
Når vores livsregnskab skal gøres op og det kommer frem i lyset at
vi med grådighed og egoisme har snydt os selv og andre så stiller Jesus sig på
vores side og siger: DU er kendt og alligevel elsket af Gud. Gå ind til din
herres glæde.
Så, Nu gælder det om at vi skal leve vores liv i overskud. Den
tilgivelse, vi har fået, skal vi bruge til at tilgive andre med. I tro på at
det liv og de evner vi har fået betroet skal leves for andre.
Amen