Den udfarende læge

“De raske har ikke brug for læge, det har de syge” – det er ret indlysende. Hvis man er rask, går man ikke til læge.

Jesus sammenligner sig selv med en læge – en aktiv og udfarende læge, der kalder på sine patienter. Han kalder på os, fordi han ved, at vi har en skjult sygdom, som vi en dag dør af. Sygdommen har ikke noget fint navn. Den hedder helt enkelt “synd”. Og han ved, at han har den hjælp, der skal til.

Han er kommet for at kalde syndere. Men de fleste af dem, han møder, regner ikke med, at det er dem, han tænker på. Mange reagerer ikke – og nogle, som de farisæere, vi hører om, reagerer imod ham. De fejler ikke noget, og Jesus skal ikke blande sig i, hvad de gør.

Det er ikke noget nyt, at der er mange, som mener, de ikke har brug for Gud. Og det er ikke noget nyt, at der er nogle, der ikke forbinder noget med, at vi er syndere.

Men er vi ikke ovre den tid, hvor man kan tale om synd og syndere? Er det ikke gammeldags begreber fra en tid, hvor der var en udbredt folkelig forestilling om straf og helvede?

Det kan man svare både ja og nej til. JA, fordi man ofte forstår “synd” som særlige, grove handlinger – druk, hor og mord. Sådan vil mange forstå det i dag og der bliver f.eks. nemt sat lighedstegn mellem synd og sex.

Men det er for snævert at forstå synd på den måde. Den måde, der tales om synd på i Bibelen, er ikke passé. Når Jesus taler om synd, så går det langt dybere end til, om vi overholder nogle regler eller ej.

Ordet “synd” kan oversættes med at “ramme ved siden af”, eller “forfejle målet”. Og det bruges om vort liv som sådan – ikke bare om enkelte handlinger. Synden er som en skjult sygdom, som sidder i alle celler. Den er en grundholdning, som går langt dybere end vores bevidsthed, og den fører os ved siden af det mål, som Gud har for os.

Det talte allerede Martin Luther om for knap 500 år siden. Også dengang forbandt de fleste “synd” med noget, man gjorde forkert. Men Luther slog fast, at allerede det første bud afslører, at synd er en meget mere grundlæggende skade.

Det første af de 10 bud er: “Du må ikke have andre guder”,
og Luther forklarer, at det betyder: “Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.”

Det bud alene, siger han, er nok til at afsløre, at vi har forfejlet målet med vores liv. Vi behøver slet ikke gå så langt som til at tænke på, om vi lyver og stjæler eller gør godt mod vores næste. For hvem kan sige, at hun eller han hvert eneste øjeblik stoler på Gud og elsker ham?

Derfor kom Gud selv til os. “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere,” sagde han. Han ved, at vi forfejler målet, og nu kommer han selv for at gå foran.

Når han siger “Følg mig”, så er det fordi, han ved, det er medicinen mod den skjulte sygdom, vi alle går med. Det er ikke en særlig kompliceret behandling. Vi kan se på tolderen Levi, at der ikke er tale om lange behandlinger, store indgreb eller omfattende terapi. Da han hørte Jesus sige: “Følg mig!” så rejste han sig op og fulgte efter.

Budskabet er markant. Følg mig siger Jesus. Her findes der ingen halve løsninger, ingen velovervejethed, ingen lunkenhed. Jesus spørger ikke ”hvad synes du” som en god børneopdrager ville spørge i dag. Nej, han kommanderer. Følg mig.

Der er ikke tvivl om, at der har været meget at sætte fingeren på i Levis liv. En tolders moral i Israel dengang var milevidt fra den ubestikkelige embedsmand, vi kender til i vores land. Alligevel var der ingen betingelser, ikke noget med først at ændre sig, eller skifte stil eller meninger.

Hidtil havde Levi levet efter princippet: “Følg mig selv!” Men nu kom der en, der kendte Guds mål og sagde: “Følg mig!” Og dermed blev Levis liv ændret helt fra grunden – indefra. Så er alle de ydre og synlige ting egentlig bare småting, der hen ad vejen vil blive justeret.

“Følg mig!” sagde Jesus dengang til Levi og ”Følg mig” siger Jesus til alle os, der bærer den sygdom, at vi forfejler det mål, Gud har skabt os til. Så enkelt er det, for han kender vejen. Han gik den i stedet for os. Han stolede på sin himmelske far og elskede ham over alt og frem for alt. Og Hans kærlighed var så fuldkommen, så han tog følgerne af vores synd. I følge med ham er vi raske – uden synd over for Gud. Så enkelt er det!

Da Levi rejste sig og fulgte Jesus, var der ingen betingelser. Der var ikke noget, han først skulle have ændret. Men det er ikke det samme, som at det ikke fik følger for hans liv.

At følge Jesus har altid konsekvenser. Det er ikke bare lapperi på det gamle liv. Vi er blevet genfødt til et levende håb, som det lyder ved dåben. Og den vigtigste følge er, at han, der siger “Følg mig”, altid er med os og går foran os.

Amen