19.s.eft. trin.
I dag
skal vi høre noget om tro
- tro handler om at
bære andre frem for Gud
- Tro handler om at
gøre noget
- og tro handler om
at stole på, at Jesus bærer os frem for Gud
1) Tro handler om at bære andre frem for Gud
Det var
underligt. Vi havde en meget stille bisættelse her i kirken for nylig. Der kom
ikke et menneske. Der var ikke en, som ville tage afsked med den døde. Hvor må
han have været ensom. Hvor er det mærkeligt, at der også her i Haderslev er
mennesker uden familie og venner. Det føltes underligt, at vi, personalet og de
frivillige kirkesangere, var de eneste. Derfor besluttede vi os for, at vi
ville gøre alt for at give manden en værdig bisættelse. Vi sang salmer, bad til
Gud, jeg holdt en tale om, at Gud aldrig glemmer os selvom alle andre måtte
gøre det, og vi havde selvfølgelig jordpåkastelsen.
Der var en
tomhed i rummet. Der manglede nogen. Det var som om, at vi var blevet hans
stedfortrædende venner. Dem, der bar den døde frem for Gud. Vi gjorde det i
salmesangen, i bønnerne og i læsningerne. Undervejs kunne jeg ikke lade være
med at tænke på den historie, jeg lige har læst. Her var der jo 4 venner, som
bar deres lamme ven hen frem for Jesus.
Historien er
interessant. Den går imod, hvordan vi normalt tænker om tro. De 4 venner troede
på den lammes vegne. Ofte betoner vi det individuelle forhold til Gud. Det var
Luther, som påbegyndte en bevægelse hen imod et sådant personligt gudsforhold.
Men tanken er forholdsvis ny. Det var ikke sådan, man tænkte dengang på Jesu
tid. Individet var aldrig noget uden de andre. Det er en moderne tanke, som vi
selvfølgelig er påvirket af. Vi tænker meget individuelt, fordi det er vi
opdraget til. Sådan gør man i vores tid. Måske kunne det være frugtbart at
overveje, om vi lægger for meget fokus på vores egen individuelle tro.
Vi ser mange
eksempler i det nye testamente, hvor nogen tror for andre. Jairus som hentede Jesus
hjem til sig for at helbrede sin datter. Embedsmanden, som havde en syg tjener
og bad Jesus om hjælp. Det skete sjældent, at nogen kom helt selv til Jesus for
at bede om helbredelse. Ofte troppede nogen op på vegne af andre.
Det samme
sker i fortællingen i dag. Der er fire gode venner, som bærer en lam hen til
Jesus. Vi aner ikke, hvad den lamme mand tænkte. Det kunne være hans egen ide,
at de skulle bære ham derhen. Det kunne også være, at vennerne handlede mod
hans vilje. Måske var han et meget genstridigt menneske, som havde mistet alt
håb. Måske ville han slet ikke med. Det kan da godt være, at han ikke troede på,
at det kunne gavne ham. Men vennerne troede, at det ville hjælpe. De slæbte ham
afsted hen mod Jesus.
Der står i
det hele taget ikke noget om den lamme mands tro. Måske har den været lige så
lammet som hans ben. Kun vennernes tro nævnes. Det fortæller os, at det er godt
at have gode venner. Venner, som kan bære en, når man ikke kan bære sig selv og
sin egen tilværelse. Venner, som kan tro sammen med en og måske i stedet for
en.
2) Tro
handler om at gøre noget
Jesus så
deres tro. Det, som vi kunne finde på at give alle mulige andre betegnelser,
kalder Jesus tro. Det er jo en umådelig frækhed og påtrængenhed at gøre som de
4 venner. Springe over køen og uden om ventelisterne. Udøve hærværk mod den
stakkels husejers tag. Forstyrre Jesus i en god prædiken. Tvinge folk væk fra
deres gode pladser ved Jesu fødder. Det, som de tilskuerne kunne sætte alle
mulige andre ord på – det kalder Jesus tro.
For tro er
at trænge sig på og mase sig frem gennem alle mulige forhindringer. Klatre op i
højderne og sætte livet på spil. Tro er at komme hen til Jesus – også uden at
man præcis ved, hvad der skal ske.
Vi forbinder
ofte tro med noget, som foregår inde i vores hoveder. Vi bruger vores hjerne
til at afveje forskellige udsagn og kommer frem til en konklusion. Men tro
handler mere om fødder end om hjerner. Det handler mere om at gøre noget end at
spekulere en masse. Det viser vennerne os i dag. De handlede. De slæbte deres
ven hen til Jesus. Men tro handler også om, at folde hænderne og bede for
andre. Det vil jeg fortælle en lille historie om.
Det var
slemt, det Mia havde gjort. Hun havde råbt skældsordet satans tøs til
Madicken. De to piger var i gang med et godt slagsmål, og så havde Mia
pludselig råbt Satans tøs. Madicken blev så chokeret, at hun holdt helt op med
at slås. Det resulterede i, at hun fik en knytnæve i ansigtet og Mia slap fri
af Madickens greb.
Det er ok at
råbe møgtøs eller lusetøs, men satans tøs, det var et bandeord af værste
skuffe. Det havde Madicken lært. Derfor gik hun hjem med dårlig samvittighed på
Mias vegne. Tankerne kredsede i hende, om det forfærdelige Mia havde gjort.
Det var en
slem synd – meget slem. Madicken ville ikke have at Mia skulle ende i helvede.
Madicken vidste, at Mia højst sandsynligt ikke fortrød noget som helst. Derfor
bad Madicken for Mia i aftenbønnen. Hun sagde undskyld på Mias vegne. På den
måde bar hun Mia frem for Gud.
I dag får vi
at vide, at vi skal være som vennerne. Vi skal ikke bede så meget for os selv,
men bede for andre ligesom Madicken gjorde det. Når vi beder for andre, bærer
vi hinanden frem for Gud. Nogle kristne kalder det for forbøn. Det er en bøn, vi
beder for en anden. Det var det, vi gjorde, os der var mødt op til den stille
bisættelse. Vi bad Gud om at tage sig af ham. Ja, det er det vi gør, hver gang
vi bisætter eller begraver et menneske her fra kirken. Så beder vi Gud om at
tage den døde hjem til sig.
Jeg tror
alle mennesker har prøvet at bede for andre. Vi forældre kender det godt. Jeg
tror alle, som har stået med sit lille barn i hænderne har sendt kærlige tanker
op til Gud. Har drømt højt på barnets vegne. Særligt her ved døbefonten fylder
håb og drømme for børn rigtig meget.
Det er
vigtigt og godt, at vi beder for hinanden. Det er også en dejlig tanke at man
ved, at nogen beder for en. Men, hvad så med dem, som ingen beder for? Dem, som
hverken har familie eller venner. Eller dem, som er genstridige og
ondskabsfulde?
3) Tro
handler om at stole på, at Jesus beder for os
Der er altid
en, som beder for os alle. Det er Jesus selv. Han beder til Gud på vores vegne.
Han bærer os frem for Gud. Det er der en enorm trøst i. Det betyder, at ingen
bliver overset. Selvom et menneske bliver glemt og forladt af alle, så er Jesus
der stadig. Paulus taler om, at
Jesus Kristus er død og opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn
for os. Dermed forkynder han, at Jesus er vores talsmand i himlen. Han er vores
advokat over for Gud. Han taler vores sag. Formålet med Jesu bøn er at frelse
mennesker. Han vil gerne påvirke Gud til at frelse os. Så Jesus sidder altså og
beder for os oppe i himlen.
Så i dag
har vi hørt noget om tro
- tro handler om at
bære andre frem for Gud
- Tro handler om at
gøre noget
- og tro handler om
at stole på, at Jesus bærer os frem for Gud
Ingen kommentarer:
Send en kommentar