Jesus
sætter os fri
2. s.
efter påske Joh 10,22-30
Afstanden
I dag møder
vi billedet af Jesus som en hyrde. Billedet er lidt slidt. Der er utallige
malere, der har forsøgt at gengive det motiv. Ofte males den hvide langhårede
pæne og rene vesterlænding, som kommer gående med et får hen over skulderen.
Det kan godt
være lidt vanskelig at forstå det billede Jesus giver os i dag. Den historiske
afstand er svær at overvinde. Hvis Jesus havde udtalt sig i dag, ville han så have
sagt: Jeg er den gode landmand? Eller jeg er den gode svineavler? Eller er det
noget helt andet, der ligger i billedet?
Det er svært
at forstå billedet. Hvordan var det at være hyrde og får på Jesu tid? Alligevel
kan vi gøre os forestillinger. Jeg tænker, at noget væsentligt ved billedet er,
at Hyrden leder i frihed. Der er ikke en lukket fold. Der er ikke nogen fysiske
barrierer, der holder fårene tæt ved hyrden. Nej der er åbne marker, hvor
fårene kan bevæge sig frit rundt.
Hvad
siger billedet?
I dag vil
jeg dykke ned i, hvad det billede siger os om Jesus. Hvad er det, vi skal høre
om ham? Måske kan jeg tydeliggøre, hvad Jesus vil sige i dag ved at se på, hvad
han ikke siger. Han siger ikke: Jeg er som en svinebonde, og I er grisene. Grisene
er indespærret i folden og kan ikke komme væk. Eller for at gøre det endnu
værre. Jeg er som en bonde med burhøns. Vi har nok alle set billeder af burhøns,
som lever under minimale boligforhold, hvor bevægelsesfriheden er minimal. Nej,
det er heldigvis ikke det billede Jesus giver os. Tværtimod siger Jesus, at han
er som en fårehyrde, der leder sine får på græs. Vi kan forestille os de åbne
grønne marker. Friheden.
At føre
med stemmen
Læg også mærke
til, hvordan hyrden fører sine får. Det er ikke en stok, der leder fårene på rette
vej. Man kunne sagtens forestille sig en hyrde, som slog sine får for at
opdrage dem. Det er heller ikke bidske hunde, der leder fårene. Nej, Jesus
fører alene ved at bruge sin stemme. Han kalder fårene hen til det rette sted –
hen til de gode marker. Sådan fører Jesus os gennem livet. Ikke ved at lægge en
masse regler ned over os. Ikke ved at spærre os inde bag et lukket hegn. Ikke
ved at straffe os hver gang vi gør noget forkert. Nej, vi bliver vejledt af
hans røst. Jesus vil give os frihed - sætte os fri.
Ved vi da
overhovedet noget om, hvordan det er at være fanget? Hvordan opleves det, at
blive spærret inde i en celle? Hvordan føles det, når nøglerne bliver drejet
rundt, og der kun er den rungende stilhed tilbage i cellen? Hvordan er det at
sidde i en celle, hvor det eneste lys er det, der kommer ind gennem et lille
vindue med tremmer foran? Hvordan er det at kigge på den låste dør, som man
ikke selv kan åbne og gå ud af? Hvordan er det at være fanget?
Og hvordan
føles det at genvinde sin frihed? Hvordan er det endelig en dag at bliver
sluppet ud i friheden. Hvor må det være overvældende. Den dag døren bliver
åbnet, og dagslyset endelig kan strømme ind. Den dag fangen kan gå ud som et
frit menneske. Ud, der hvor fangen kan gå hen hvor han vil og selv kan bestemme
over sit liv.
Er vi frie eller fanget?
Men, hvad med os? Er vi frie, som vi går og tror? Vi lever i
en tid, hvor vi har frihed som aldrig før. Vi kan rejse jorden tynd. Begynde på
den uddannelse vi har lyst til. Vi kan bo hvor vi vil, spise hvad vi vil og
klæde os som vi vil. Vi er frie som aldrig før. Det er rigtigt.
Alligevel vil jeg mene, vi er fanget som aldrig før. Vi er
fanget af andres vurderinger af os. Vi kan ikke lade være med at overveje, hvad
de andre tænker om os. Vi er flokdyr og følger trends som andre har sat. Vi er
omgivet af en masse krav fra samfundet, fra vores venner og fra os selv. Vi
skal yde for at kunne nyde, Vi skal have gode karakterer i skolen, Vi skal
virke selvsikre og se ud som om vi har tjek på det hele. Vi skal se smarte ud,
og vi skal have et godt omdømme. Vi er fanget af kravet om forandring og selvpromovering. Ja, vi er fanget af rigtig mange ting.
Jesus vil sætte os fri
I dag skal vi høre, at Jesus vil sætte os fri. Han vil befri
os fra det, vi er fanget af. Han kalder os ud af vores fangenskab. Han vil, at
vi skal se på os selv som et af hans får. Vi skal ikke leve op til noget for at
være hans. Gud elsker os for det vi er, og ikke for det vi gør. Det så vi
tydeligt i kristendommens hovedperson Jesus Kristus. Da han gik nede på jorden
fik han øje på dem, som ingen andre så. Han løftede mennesker op. Han
inviterede dem indenfor, som de andre ikke regnede for noget. Han viste, at
alle har værdi i Guds øjne. Ja han valgte endda at dø i stedet for os. Derfor
må vi tro på, at han elsker os. Også selvom vi ikke lever op til alle de krav,
der bliver stillet til os alle mulige steder fra.
Hyrdebilledet
Det er det, hyrdebilledet viser os. Gud er en omsorgsfuld
Gud. Vi kan have tillid til, at han kan og vil vogte sine får. Gud har magten,
så ingen eller intet kan rive os ud af hans hånd. Vi er hans. Samtidig elsker
han os, sine får ufatteligt højt og vil, at vi ikke skal fare vild og gå
fortabt. Han vil sætte os fri, fra alt det vi er fanget af. Det gør han ved at
vejlede os. Han vil gerne lede os på vej gennem livet. Vi må lytte til ham så
tit og ofte, at vi kan høre, når det er ham, der taler. Det er sådan vi bliver
frie.
Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar