Konfirmation: Jesus er døren

Joh. 10,1-9

For lidt tid siden stod I konfirmander ude i våbenhuset. I var glade og spændte og måske en lille smule nervøse. I ventede på, at døren skulle gå op. I skulle bare tage et lille skridt, så var I inde i kirken. Samtidig ved jeg, at det for jer var et stort skridt.

På en uforklarlig måde, så er det at gå ind ad kirkedøren netop i dag, noget særligt; Et trin videre i livet.  Den tro, som I er opdraget i. Den tro vi har beskæftiget os med i det år, der er gået – Den tager I til jer som jeres egen på en ny måde.

I véd, at Gud har åbnet en dør for jer, som ingen kan lukke. Men i dag mærker I det særligt.

I forældre tænker måske særligt i dag på alle de døre, I er gået igennem sammen med jeres søn eller datter.  Hvordan I forsigtigt bar jeres barn ud af døren på fødeafdelingen, og ind i jeres hjem. Kort efter bar I det ind ad kirkedøren og til dåb. Og sidenhen tog I jeres dreng eller pige ved hånden og gik ind ad døren til dagpleje, børnehave og skole. Døre til store glæder og døre til noget, der blev svært eller sorgfyldt. Døre på lette hængsler; og døre, der kun vanskeligt lod sig åbne. Dørene gennem barndommen.

Med til en festdag som i dag hører også at se tilbage gennem døren til barndommen - For nogen tid siden bad jeg jer og jeres forældre om at hjælpe mig med talen til i dag – og derfor denne dør (pege). På den ene side bad jeg jer forældre om at skrive nogle ord, for det I håber I har givet jeres børn med ud af døren fra barndommen.

Nogle af de ord i forældre skrev på døren var: Selvværd, empati, tryghed, ærlighed og ordentlighed – gode ord at tage med sig gennem døren til fremtiden. De døre, hvor mor og far ikke længere er der til at åbne dem for en.

I dag måtte I se til, mens jeres barn selv gik ind ad kirkedøren. I måtte se til på afstand – og I ved, at sådan bliver det også fremover. Fremtidens døre skal de selv gå gennem.

Kære konfirmander. Nu befinder I jer midt i ungdomstiden. Dejlig og forvirret er den periode. I står på dørtærsklen mellem jeres liv hjemme i familien og ind til jeres liv som voksne.

Dørtærskler og overgange er spændende – men man har også altid vidst, at de rummede farer. I nogle lande har man endda ment, at der boede onde ånder i dørtrinnet. Det er faktisk derfor, at det er en gammel tradition, at bruden bæres over dørtærsklen til hjemmet: For at beskytte hende mod alt ondt. Jeres forældre ved godt, at den tid er kommet, hvor de ikke kan bære jer over dørtærskler – heller ikke i overført betydning. I går selv. I skal gå selv. 

I dag vil jeg gøre jer opmærksomme på en ganske særlig dør. Det er en dør, I ikke selv skal finde eller selv åbne. Det er en dør, man heller ikke sådan behøver at mase sig igennem for at komme ind. Det er en særlig dør, hvor man hverken skal bruge trylleformularer, nøglekort eller sikkerhedsgodkendte Ruko nøgler for at åbne. Den dør åbnes ikke, fordi I har gjort eller præsteret et eller andet, taget en eksamen eller sådan noget. Den åbnes, fordi I er jer og fordi I er til. Det er nemlig himmeldøren.

”Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke” siger Gud - Den dør, der blev åbnet ved jeres dåb. Den har åbnet for en ny og større virkelighed – og den dør er åbnet på vid gab. Den lukkes aldrig.  Den er åbnet af, at Gud og Jesus har sagt til hver enkelt af jer: Jeg elsker dig. Du er velsignet. Jeg kalder dig ved navn. Du er min. Gud har åbnet himmeldøren, for han er selv døren.

Amen

Kære konfirmander

Tak for en dejlig konfirmationsforberedelsestid. Jeg har nydt at være sammen med jer. Vi har lavet mange sjove ting. Vi har overnattet her i kirken og været på natløb, vi har lavet et bønnetræ med jeres egne bønner, vi har snakket om døden, Gud og meningen med livet, vi har lavet film, I har hørt historier, lært at bede fadervor og sige trosbekendelsen og I har endda fået lov til at udkæmpe et drabeligt slag, hvor I måtte slå på jeres præst med sværd. I er nysgerrige, spørgelystne og kritiske unge mennesker. Det er gode egenskaber, når I skal til at åbne døre ind til fremtiden.

I mange eventyr er der nogle særlige døre. Man skal kunne et trylleord eller have en magisk nøgle, for at komme ind. Sådan kan vi også godt tænke om vores liv en gang imellem. Hvor er det trylleord, der åbner alle døre og gør alting nemt?

 ”Sesam sesam, luk dig op!” Sådan siger man i eventyrene – og helt uden besvær springer døren op og man får guldskatte og prinsesser og halve og hele kongeriger. Og alle lever lykkeligt til deres dages ende.

Vores liv er ikke et eventyr på den måde. I vil opleve at åbne de forkerte døre. I vil opleve at døre bliver lukket i for næsen af jer og I vil også opleve at skulle sige det svære farvel og lukke døre bag jer.

Sådan er livet også. Bag fremtidens dør er der desværre ikke kun vilde gode oplevelser, rigdom, en god familie og venner. Det er nogle af de ord, som I konfirmander har skrevet, som noget af det I håber møder jer i fremtiden.

Men husk det I har lært her i kirken til konfirmationsforberedelse. At der er en, som går med jer gennem alle døre ind i fremtiden. Det er Jesus Kristus. Han forlader jer aldrig, heller ikke når fremtiden ikke blev som I håbede. Jesus siger om sig selv, at han er døren. Døren ind til en evig fremtid. Det er vores håb, når døden en dag indhenter os. At han da selv vil åbne døren ind til det himmelske liv for os. Det er hans gave til jer, I om lidt skal sige Ja tak til.

Kære konfirmander:

Tillykke med døren der er åbnet på vid gab for jer – og held og lykke med alle de døre i fremover skal åbne. Husk at Jesus Kristus gerne vil gå med jer på vejen.

Til lykke med konfirmationen.