For meget vand - for lidt Jesus

Prædiken 4.s. eft. trin. – stormen på søen

Alterbillede

”Der er for meget vand og for lidt Jesus”. Sådan sagde en af kirkegængerne om det nye alterbillede, de lige havde fået i Rønne Kirke. Kirkegængeren havde set billedet for første gang og var mildt sagt ikke begejstret. Det var Steen Havsteen Mikkelsen, som havde malet alterbilledet. Det skulle ligne stormen på søen, altså den fortælling, vi lige har hørt. Men ifølge kirkegængeren var der for meget vand og for lidt Jesus.

Og der er noget om snakken. For når man ser på billedet, er der godt nok også meget vand. Det er et stort, mørkt, gråt billede af et hav i oprør med skumtoppede bølger. Det er dunkelt og skræmmende. Der er tilsyneladende kun hav. Men hvis man ser godt efter, får man øje på en lille bitte båd midt i det store hav. Og ser man rigtig godt efter kan man ane, at der er to små røde streger slået i forenden af båden. Det er Jesus, som står med hænderne udstrakt. En lille bitte Jesus omgivet af et kæmpe hav med faretruende bølger.

Vi er vidne til øjeblikket lige inden Jesus griber ind og stilner stormen. Øjeblikket inden disciplene får bekræfter hans omsorg og magt. Og jeg kunne være tilbøjelig til at give kirkegængeren ret. Der er for meget vand og for lidt Jesus på billedet.

Vores erfaringer

Men det svarer vel meget godt til vores erfaring. Nogle gange føles det som om, der kun er storm og bølger i vores liv. Engang imellem kan vi kun se det mørke hav omkring os. Når sygdom eller pludselig død går ind og spolerer alle vores planer. Når vi ødelægger livet for hinanden. Når følelsen af mindreværd, ensomhed eller forladthed overmander os. Jeg tror, vi alle har erfaringer fra vores liv, hvor det har været svært at se noget lys. Hvor vi har mistet kontrollen, og sortsindet har overmandet os. Hvor der var alt for høje bølger. Og alt for lidt Gud og Jesus, der greb ind og hjalp os.

Jesus sover

I det øjeblik føles det, som om Jesus slet ikke er der. Også selvom vi har brug for ham. I historien ligger Jesus i båden og sover. Det er et stærkt billede af en fraværende Gud. Sådan føles det engang imellem – som om Jesus sover. Det er nærmest provokerende, at han bare ligger der, mens disciplene er rådvilde og frygter for deres liv.  Ku´ han ikke godt have grebet ind lidt før.

Ung familie

Jeg var engang ude hos en ung familie, som lige havde mistet deres lille nyfødte pige. Det var så hjerteskærende, så ubærligt. De havde gået og ventet længe på deres lille guldklump, og nu var hun død fra dem. Jeg havde en klump i halsen, da jeg ringede på hos dem. Huset var fyldt med forgrædte mennesker. Der var intet, jeg kunne sige eller gøre, som kunne trøste dem. De var bundulykkelige og rystede. Og hvem ville ikke være det i den situation. De var vrede på Gud og forstod slet ikke, hvad han havde gang i. Hvorfor sker det her for os præst?

Jeg kunne ikke give dem noget svar, og i lang tid efter tumlede jeg med det spørgsmål: Hvorfor? Her var det, som om Gud sov. Han var der slet ikke. Hvorfor havde han ikke grebet ind? Hvorfor gjorde han ikke noget? Hvis han har så ufattelig meget magt, som vi hører i de bibelske fortællinger – hvorfor lod han så ikke pigen leve? Jeg ville gerne vække Jesus. Ruske lidt i ham og fortælle ham, at nu var det tid til at stilne stormen. Hviske ham i øret, at nu var det tid til et under.

Håb i håbløsheden

En måneds tid efter var jeg hjemme hos familien igen. De var selvfølgelig blevet mere fattede. Sorgen var der stadig - også tomheden og følelsen af uretfærdighed. Men de var i en proces. De var i en samtale med Gud. Det var, som om der havde sneget sig et lille lys ind i mørket. Et lille spinkelt håb midt i håbløsheden.  

Det er ikke altid det går sådan, som det gjorde med denne lille familie. De lærte på en eller anden måde at leve med sorgen. Det var smertefuldt, og der gik ikke en dag uden de tænkte på deres lille pige. Men på en eller anden måde fandt de kræfter til at leve videre.  

Alterbilledet

Tilbage til alterbilledet i Rønne, hvor der er for meget vand og for lidt Jesus. Det fantastiske ved billedet er, at har man først fået øje på de to røde streger, der er Jesus, så er det dem, øjet fæstner sig ved. Så er det ikke til at få blikket fra dem igen. De fylder ikke ret meget. Men De lyser til gengæld op i det store, grå og voldsomme hav. De to streger står så klart og tydeligt. Bølgerne er der, men deres magt er brudt. Brudt af det røde lys som skinner.

Det er et godt billede på, hvad der også kan ske i vores liv. Hvis vi får øje på Jesus, så bliver det anderledes at være i mørket. Så er det lettere at leve i det stormombruste hav. Selv i det dybeste mørke kan det røde lys skinne igennem. Selv der, hvor der ikke synes nogen vej ud af ensomheden eller mismodet. Selv der, hvor bølgerne ikke forsvinder. Selv der, skinner Kristus for os.

Der er for meget vand og for lidt Jesus. Ja, det er der så sandelig. Men det lys, der kommer fra Jesus, kan gøre en verden til forskel.

Amen