Den onde!

Prædiken til 3.s. i fasten

Min mission

Jeg har en mission i dag. Vi skal genopdage djævelen. Vi skal genopdage djævelen som en person eller et slags væsen. Alt det onde kommer ikke inde fra os selv. Der er også noget, som kommer til os udefra. Der findes dæmoniske kræfter i vores liv. Der findes onde magter i verden, som har magt, og som kan påvirke vores liv i en negativ retning.

Vi tror ikke på djævle

Hvorfor er vi blevet så bange for at tale om dæmoner og en djævel og den slags? Måske fordi naturvidenskaben har gjort så stærkt et indtog. Vi lever i en tid, som har fortrængt djævelen. Det er middelalderlig overtro. Man bliver betragtet som dum, hvis man tror på den slags. Lægevidenskaben har sejret. Vi forklarer tidligere tiders dæmoner som overtro og sygdomme. Aldrig før har menneskeheden været klogere, end den er lige nu. Og det er selvfølgelig rigtigt at der var meget overtro i gamle dage. Men findes der så slet ikke overnaturlige onde magter? I dag forklarer vi ondskab ved at psykologisere og lægge det onde ind i mennesket selv. Så kan befrielsen finde sted, hvis vi arbejder med os selv. Tænker positivt, dyrker sport og mindfullness.

Den onde i kirken

Middelalder sort hvidt er blevet til moderne gråt. Det er ikke kun i samfundet vi har skrottet onde overnaturlige væsener, men det har også sneget sig ind i kirken. I fadervor siger vi fri os fra det onde, men en bedre oversættelse og efter min mening mere bibeltro oversættelse ville lyde: Fri os fra den onde. Det onde bliver sådan meget flydende. Også præsternes prædikener har undergået en forandring. Hvor ofte tror I, der prædikes om djævelen i danske kirker? Jeg tror ikke, det er særligt mange steder. Vi er lidt berøringsangste for at tale om en djævel. Måske fordi det er for håndgribeligt, eller fordi man fremstår dum, hvis man tror på sådan noget. Spørgsmålet er så, om det er godt, at det er blevet sådan. For det har selvfølgelig konsekvenser. Hvor kommer det onde så fra?

Moderne salmer

Vi kan få svaret i nogle af de moderne salmer. Moderne salmedigtere bruger sjældent ordet djævel. Iben Krogsdal har forsøgt at skrive en moddigtning til Luthers salme ”Vor Gud han er så fast en borg”. Det er ellers en salme, som ikke er bange for at tale om de djævle, som myldrer frem på jorden. Luther troede fuldt og fast på en meget håndgribelig djævel. Sådanne forestillinger havde man, dengang han levede. Vor Gud han er så fast en borg, er i Ibens gendigtning blevet til, ”Vor Gud du mærker vores sorg”. Det er den, vi lige har sunget.

Djævelen er ikke et væsen i hendes salme. Det onde er reduceret til at være mørke sider i os selv. Vi dæmoniserer de andre og sætter grænser for de andre. Det passer også rigtig godt med tidens krav om, at vi skal udvikle os. Så skal vi altså bekæmpe det onde i os selv. Problemet ved denne forståelse er, at så risikerer vi at dæmonisere os selv. Er det virkelig ikke andet ondt i verden end det, der kommer fra os? Er alt ondt vores egen skyld?

Biblens billede af djævel og dæmoner

Bibelen har et andet billede af djævelen, dæmoner og onde ånder. Hvis vi ser på den dæmonuddrivelse, vi lige har hørt, er det i hvert fald langt fra den moderne psykologiske forståelse af dæmoner. Jesus taler til dæmonen, som om det var en slags person eller et væsen. Det er karakteristisk, at de dæmoner og onde ånder Jesus møder, har vilje, hensigt og handlekraft. De har menneskelig adfærd. Her i historien i dag er det onde ånder, som har menneskelige egenskaber. De taler, flakker om, søger hvile, går og flytter ind. Det er magter, som handler, ligesom personer gør det. Sådan er de bibelske billeder af det dæmoniske. Det er personer eller intet-væsener. Kan vi bare sådan lige skrotte de billeder?

Også bibelens djævlebilleder er værd at tage med. Jesus blev fristet af djævelen i ørkenen. Igen beskrives han ikke som en indre magt i Jesus, men som et væsen, Jesus taler med. Et væsen, som går rundt med Jesus og forsøger at få Jesus til at adlyde sig. Såvel bibelens skildringer. Giver de stadig mening i dag? Hvis vi blankt afviser dem, så har vi måske gjort verden for lille.

Mennesker som oplever dæmoner i dag

Hvad med de mennesker, som oplever dæmoniske magter i deres liv? Kan vi bare affeje deres oplevelser og sige, det er rent og skært overtro? En af mine kolleger har fortalt om et menneske, som er kommet til hende for at få hjælp. Det var en ung fyr, som mente, der var onde kræfter på spil i deres hus. Derfor havde han opsøgt præsten for at få hjælp. Det var lidt underligt sagde min kollega, for normalt var det altså ikke noget, hun beskæftigede sig med.

Hvad gør man som præst i den situation? Jo, selvom det lyder mærkeligt, tager man det selvfølgelig alvorligt. Det gjorde min kollega også. De to snakkede sammen, og bagefter tog hun ud i huset og bad et fadervor. Så måske er der alligevel nogle onde dæmoniske magter i verden, når der nu er mennesker, som oplever det sådan.

Genopfind djævelen

Jeg mener, vi skal genopdage djævelen her i vores tid. Djævelen og det dæmoniske er ikke bare et luftigt begreb, men det er reelle væsener. Vi skal tage biblens tale om dæmoner og djævel alvorligt. Lad os begynde at tale om den onde igen. Der er to magter i vores liv, som begge arbejder i verden. Gud og Satan. Vi kan ikke tilskrive alt det gode til at være noget inde i mennesket - ligesom vi ikke kan, at alt det onde kommer fra mennesket.

De to magter Gud og djævelen kan ramme os, tryllebinde os og forføre os. Det er reelle magter, som begge kæmper om os mennesker. Hvis vi ignorerer djævelen, får han des mere magt. Og vi kan roligt se ham i øjnene. Vi kan tale om ham frimodigt og højt. Der er nemlig en stærkere magt i verden end djævelen. Det er Gud. Der er sat en slutdato for djævelens magt. Det er Gud, som vinder kampen til sidst.

Hanens kamp

Lad mig give et billede på det. For ikke så lang tid siden huggede jeg hovedet af en hane. Altså, jeg stod der med øksen i den ene hånd og hanen i den anden. Så kappede jeg hovedet af hanen og da jeg gav slip på den drønede den hovedløs rundt om huggeblokken. Den var aflivet, men den gjorde sig alligevel en masse krampetrækninger.

Det er på samme måde med djævelen. Hans hoved er hugget af. Jesus besejrede ham på korset en gang for alle. Nu er der lidt liv tilbage i benene. Han gør sig nogle sidste krampetrækninger. Han har stadig reel magt i verden, men vi ved, at hans magt ikke bliver ved. Der er sat en slutdato. Han er endegyldigt fældet, og Gud får det sidste ord. Engang kommer Jesus igen, og så har djævelen og det dæmoniske ikke magt mere.

Så lad os højt og tydeligt forsage den onde og alt hans væsen, og lad os bede Gud om at fri os fra den onde! 

Amen