Påskedag

Påskedag

Hvordan kan vi blive overbevist om det, vi får fortalt påskedag? Hvordan kan det blive overbevisende – at vi skal leve evigt og møde dem, der er døde og ligger ude på kirkegården? Det er stort. Men det er næsten heller ikke til at tro på.

Det var det heller ikke for kvinderne. De fik budskabet fortalt af en engel. Og det var slet ikke nok til at overbevise dem. Det er et stort og vildt budskab. At Jesus blev levende igen og vi skal blive levende igen. Måske er det også derfor de 2 kvinder i evangeliet reagerer så mærkeligt. De har lige hørt det ufattelige budskab, at Jesus er blevet levende igen. Egentlig kunne vi tro, at de ville gå jublende og syngende derfra, men det er langt fra tilfældet. Kvinderne løber af sted fra graven med "frygt og stor glæde," som der står her i Matthæus-evangeliet, eller de flygtede, fordi de var rystede og ude af sig selv og de sagde ikke noget til nogen, fordi de var bange, som der står i Markus-evangeliet.

Var det ikke overbevisende nok?  

Måske var de bange for englen. Sådan nogen kunne være ret frygtindgydende. Måske var de bange for, hvordan disciplene ville reagere på budskabet. Ville kvinderne blive til grin, når de fortalte det? Nu var kvinder ikke de mest pålidelige vidner dengang. Det er nok også derfor, et par af disciplene er nødt til selv at tage hen og se det.

Det, synes jeg, er noget af det stærkeste i påskeevangeliet: at budskabet om opstandelsen blev mødt på samme måde, som vi møder det i dag. Med frygt, med tvivl og med glæde. Også i dag kan det være svært for os at forstå. Det er da vildt at vi skal leve evigt. Og vi forstår det nok aldrig helt til bunds.

Opstandelsestro er den grundindstilling til livet vi indbydes til. Jeg har engang hørt en historie fra Japan, som kan illustrere det. Japanske handelsrejsende

Der var en ensom handelsrejsende som skulle ind på en kro for at få lidt mad og en seng at sove i. I spisestuen fortalte nogle af de andre på kroen ham, at en hensynsløs røverbande hærgede i området nord for byen. De der sad rundt om bordet frarådede ham på det kraftigste at rejse. Handelsmanden forklarede at han var nødt til at rejse nordpå, uanset hvad det kostede. Da fortalte en af mændene om en gammel samuraimester som boede i byen. Måske ville han kunne give manden nogle timer i selvforsvarets ædle kunst.

Den handelsrejsende opsøgte samuraimesteren og forhørte sig om han kunne undervise ham lidt. Samuraimesteren tog manden i øjesyn. Ja jeg vil undervise dig, men det tager 20 år at blive samuraimester.  Jeg har kun en dag sagde den handelsrejsende. Hvis vi bliver ved hele dagen må jeg vel lære et eller andet.

Modvilligt indvilligede samuraimesteren og den handelsrejsende mødte næste morgen med et splinternyt samuraisværd han havde købt. Han var ivrig efter at lære hvordan man brugte det så effektivt som muligt.

Men samuraimesteren begyndte med at undervise ham i hvordan man skal stå før striden overhovedet er begyndt. Man skulle stå med fødderne i bredstående stilling og med bøjede knæ med blikket rettet direkte på modstanderen. Gang på gang viste mesteren hvordan man skulle holde sværdet og justerede vinklen på armen og håndleddet. Det tog så lang tid og han var så omhyggelig at handelsmanden var ved at gå ud af sit gode skind.

Timerne gik. Hele dagen måtte handelsmanden øve denne meningsløse udgangsposition. Da aftenen kom afbrød mesteren undervisningen og ønskede manden held og lykke.  Ophidset og meget skuffet vendte handelsmanden tilbage til kroen. Den næste morgen skulle han passere det farlige område og han vidste ikke engang hvordan han skulle bruge sværdet.

Han drog afsted fra morgenen og hen ad eftermiddagen skete det. Røverne måtte have ligget gemt bagved nogle store klipper. Nu kom de imod ham med blanke knive i hænderne. Handelsmanden forstod at han ikke ville overleve dette. Endnu engang forbandede han samuraimesteren for ikke at have lært ham at bruge sværdet.  Nu kunne det ikke engang betale sig at prøve. Det eneste han kunne var udgangspositionen.

Han følte sig meget fjollet. Alligevel gjorde han som samuraimesteren havde lært ham. Han stillede sig med bøjede knæ og i bredstående stilling. Han løftede sværdet og så fast på ham der så ud til at være røvernes leder. Sådan ville handelsmanden stå til de stak ham ned.

Til sin forbavselse så manden at lederen tøvede. I et kort øjeblik stod han der og så bare på handelsmanden. Så gjorde han et hurtigt tegn til de andre om at trække sig tilbage. Vi stikker af. Det går ikke at udfordre ham. Kan I ikke se, at han er samuraimester.

Opstandelsestro

Denne handelsrejsende fik et redskab i hænderne som var enormt stærkt. Noget som kunne jage mørke kræfter på flugt. Det blev hans redning. Bare det at han kunne denne grundstilling var nok. Han syntes ikke selv det så så overbevisende ud. Men det virkede. På samme måde er det med opstandelsens budskab. Vi kan også have svært ved at fatte kraften. Det er svært at forstå, hvad det lys der strømmer ud fra graven betyder for vores liv.

Dette opstandelses budskab kan gå ind og farve vores liv her og nu. Det kan forandre vores måde at se verden på. Nu behøver vi ikke længere frygte døden. Nu kan vi leve, som om det evige liv allerede er begyndt for os. Nu kan håbet om gensyn få tag i os. Det kan vi kalde opstandelsestro.

Opstandelsestroen ser måske ikke så betydningsfuld ud. Vi kan godt være skeptiske ligesom den japanske handelsrejsende og tænke: Hvilken forskel gør det egentlig for mit liv her og nu? Men det gør en verden til forskel. Opstandelsestro kan give os mod på livet. Det kan give os en ny begyndelse og et nyt perspektiv på tingene. Lad mig give to små eksempler:

2 eksempler

Jeg er begyndt at følge med i en ny serie på DR3, som hedder Jesu unge soldater. Her følger de nogle unge mennesker fra Indre missions Ungdom. Der er mange positive ting at sige om de unge mennesker. De lever med en tro på, at opstandelsen er virkelig. Og troen giver deres liv dybde og en stor glæde. De er med i et stærkt fællesskab, hvor de føler sig accepteret som de er. De unge er meget fokuserede på at dele denne glæde med andre. Særligt deres kammerater, som ikke tror. Og de er meget fokuserede på at blive klogere på, hvad Jesus og troen har af betydning for deres liv. Uden denne tro ville livet være meget anderledes for dem. Cecilie på 22 fortæller om, hvordan det med troen begyndte at fylde mere for hende, da hun kom på efterskole. Hun var ung og forvirret. Var begyndt at eksperimentere lidt med hash og kom fra et meget dårligt hjem. Men nu var hendes liv kommet på ret køl. Troen giver hende indhold i tilværelsen. Troen giver hende håb.

Det andet eksempel jeg vil give jer er fra en gammel mand.

Den tidligere biskop over Ribe stift Elisabeth Dons Christensen var forbi til højskoleforedrag i sidste uge og hun fortalte om, da de tog afsked med hendes far. Han var gammel og parat til at dø. Manden var fyldt med opstandelsestro. Nu lå han i sengen og de kunne komme ind og tage afsked med ham en og en. Elisabeth blev overvældet af sorg, da hun så ham og kunne ikke lade være med at græde.

Du skal ikke stå der og flæbe sagde han. Hvis du skal tude, så må du gå udenfor. Det måtte hun så gøre. Hendes far var ikke bange for døden og det skulle familien heller ikke være. Han havde en dybt forankret tro på, livet skulle fortsætte at han ikke var fokuseret på at det skulle afbrydes med dem han elskede her og nu. Og han havde en dyb tillid til at han skulle gense alle sine kære inden for kort tid. Derfor bekymrede det ham ikke så meget at skulle sige farvel nu for de skulle jo snart ses igen. Opstandelsestroen var altså med til at farve hans syn på døden. Han var klar.

Afslutning

Det kan være svært for os at forstå dybderne af budskabet her påskedag. Hvilken forskel er det opstandelsestroen gør i vores liv. Vi er ikke de første, der har det sådan. Kvinderne ved graven havde også svært ved at forstå det.

Vi kan have svært ved at tro på kraften i det, ligesom den japanske handelsrejsende havde svært ved at tro på betydningen af den grundstilling, han havde lært. Men det blev hans redning. Det blev den, der jagede de mørke kræfter på flugt og gav plads til nye erkendelser i hans liv.

Sådan kan det også blive for os. Opstandelsestroen kan gå ind og farve vores liv. Give vores liv nye dybder og fremkalde en stor glæde i os. Opstandelsestro kan give os et nyt syn på livet. Og opstandelsestroen kan gøre os bedre i stand til at møde døden. Vi kan leve med et håb om at skulle gense alle vores kære. Og vi kan leve med et håb om at det evige liv også gælder for os.

 Glædelig påske