https://www.youtube.com/watch?v=b8AyHupByuU
Vi kan ikke
leve uden regler. Både de nedskrevne og de moralske. De er nødt til at være der,
når der er mennesker, som skal leve sammen. De er lavet for at beskytte svage
og for at fremme retfærdighed. Jeg tror ikke, vi lægger mærke til alle de
regler, der er omkring os sådan en almindelig hverdag.
Hvor er der
mange normer, vi retter os efter uden at tænke videre over det. Altså nogle
regler, som ikke står nogle steder, men som vi følger bevidst eller ubevidst.
En sjov iagttagelse, jeg har gjort, er, at mennesker ofte går meget op i de
regler og normer, som de selv kan overholde, og bagatelliserer dem, som de har
svært ved at overholde. Jeg kan huske fra dengang jeg gik i gymnasiet og spiste
mine madpakker med KFS, at vi ofte diskuterede, hvordan kristne skulle leve. Vi
kunne ret hurtigt blive enige om, at det med abort var noget værre noget, som
man skulle holde sig langt fra, men det var heller ikke et emne, som brændte på
for nogen af os. Til gengæld kan jeg huske op til flere KFSere, som ikke gik så
højt op i det med fartgrænserne på motorvejen. Jeg tror, det er et træk ved os
mennesker, at vi går højt op i de regler, som vi selv kan overholde.
Også på Jesu
tid var der mange regler. Det var der nødt til at være dengang som nu.
Farisæerne var nogle af dem, som var gode til lovoverholdelsen, og de lærte
andre, at det var vigtigt at holde Guds bud. Det var jo Guds regler, som skulle
være med til at bygge et godt og retfærdigt samfund op. En af reglerne var, at
man skulle holde hviledagen hellig.
At holde
hviledagen hellig synes jeg er en god regel. Mennesker har brug for at hvile ud
engang imellem. Vi kan ikke fare derudaf med fuld fart hele tiden. Måske har vi
særligt brug for at høre det i vores tid. Nogle har kaldt vores samfund for
”det pauseløse samfund”. Dvs. vi lever i et samfund, hvor butikkerne har åbent
næsten alle ugens dage og fra morgen til sen aften. Vi kan ordne bankpapirer
midt om natten, for vi kan bare klare det via nettet, når det passer os bedst.
Vi skal skrive beskeder til hinanden på mailen på alle tider af døgnet. Mange
har flekstid og kan selv i nogen grad bestemme, hvornår de vil arbejde. Så der
er ikke ret meget, der værner om, at vi holder fri på bestemte tidspunkter. Det
gør det vigtigere end aldrig før at have en hviledag, hvor vi kobler fra. Vi
har brug for pauser.
Det havde de
også brug for på Jesu tid, og det anfægter Jesus overhovedet ikke. Det han går
imod er derimod når regler bliver brugt til at tryne andre med. Når de regler
som skulle bruges til at sætte mennesker fri i stedet bliver brugt til at binde
dem. Og det var det, som var sket på Jesu tid.
Jesus
stillede skarpt på farisæernes lovoverholdelse. Han var egentlig dybt provokerende.
Han tydeliggjorde, hvor dobbeltmoralske farisærerne var, når de med største selvfølgelighed
ville trække en okse eller en søn op af en brønd på en sabbat, samtidig med at
de ikke mente, det var i orden at helbrede en mand, som havde brug for det. Hvor
er vi så henne? Og senere kommer Jesus med det mærkelige eksempel med pladserne
ved bryllupsfesten.
Man skal
altid sætte sig på de dårligste pladser til en fest, for så kan det være man
bliver hædret mens alle andre ser det, ved at blive sat højere op. Det er sand
kristen ydmyghed. Problemet er bare, at det kan man kun gøre en gang. Anden gang
man gør det, er det med den bagtanke, at man gerne vil hædres. Det er altså en
fælde Jesus sætter for at vise os vores fejl. Vi er egoistiske mennesker, som
dybest set vil os selv. Vi kan ikke undgå at gå i den her fælde, hvis vi
forsøger at være åh så ydmyge.
Jesus vil
sætte os fri af vores dobbeltmoral. Ja på alle måder vil han sætte os fri. Han
vil ikke, at vi skal lade os begrænse af de menneskelige moralske grænser, vi
altid bygger op for andre mennesker. Jesus vil sætte os fri. Det er det, som
musikvideoen, vi lige har set, giver et billede af.
Den handler
om tre forskellige personer i et storby-miljø: En prostitueret, der står på sin
flise, en hjemløs dranker med sin flaske og sit liv i en indkøbsvogn og en
gangster, der kommer i uoverensstemmelse med sin gadebande. Den prostituerede,
drankeren og gangsteren vil gerne væk fra deres tidligere liv, og de opsøges af
Gud. Hans sendebude, altså hans ”engle” i form af almindelige mennesker med
vinger, finder dem og hjælper dem på vej. Englene guider dem, når de bliver
fristet til at vende om, når det gamle liv kalder dem tilbage. Og det lykkes
dem at komme væk. De forlader det kendte og kommer hen til det ukendte - nemlig
hen i kirken.
Jeg tror
Kanye West, som har lavet musikvideoen, vil fortælle os, at der findes en Gud,
som kan befri os. Han vil gerne komme og møde os i det liv vi lever nu og her.
Han har større planer med os. De tre personer i videoen lever alle et liv, hvor
de forspilder deres muligheder. Hvor de ødelægger livet for dem selv og andre.
Det er det, som Jesus vil sætte dem fri fra.
Jesus ville
også sætte mennesker fri, dengang han gik på jorden. I den historie, vi hørte i
dag, helbredte han en mand med vand i kroppen og gav ham på den måde et nyt
liv. Men der var også mange andre af dem, som Jesus mødte, der oplevede, at
deres liv ændrede sig. Zakæus, som trængte til en der så ham, kvinden der
skulle stenes, Nikodemus, disciplene, kvinden ved brønden, og mange andre - alle
mødte de Jesus, og deres liv blev aldrig det samme igen. Men også farisæerne
med deres dobbeltmoralske lovoverholdelse ville Jesus gerne sætte fri. Han
ville at de skulle få øje på at det var forkert det de havde gang i.
Også i dag
sætter Jesus sig op imod vores dobbeltmoralske regler. Der er grundlæggende
ikke noget i vejen med Guds regler. De er gode og nødvendige for os. Men vi
skal få øje på, at vi har en tendens til at se de andres fejl og mangler. Vi
skal lade være med, at dømme de andre ude og stædigt holde fast i, at vores egne
gode moralske leveregler bør gælde for alle andre.
Det vil
Jesus sætte os fri fra. Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar