Juleprædiken

Det var en tidlig morgen på en af Washingtons travleste banegårde. Udenfor var det frostklart vintervejr med en kølig vind, så folk skuttede sig under uldfrakker og halstørklæder, mens de hastede forbi. Luften var tyk af travlhed, og folk susede forbi hinanden for at nå deres tog. En mand iført slidt tøj og en baseballkasket fandt sin violin frem midt på banegården og begyndte at spille. Han lagde sin violinkasse foran sig på det kolde cementgulv i håb om, at der skulle være nogen, der kunne lide musikken. Inden længe strømmede den smukkeste musik ud i travlheden. Han fortolkede nogle af de store klassikere. Tusinder gik forbi, de 45 minutter det varede, men det var kun småmønter, der kom i violinkassen, og få havde tid til at stoppe op. Denne morgen havde folk for travlt til at høre skønheden. Enkelte lagde mærke til ham. De fleste var ligeglade, travle og opdagede ikke, at for øjnene af dem blev verdens smukkeste violinmusik fremført. Da han stoppede, var der ingen, der lagde mærke til det, ingen klappede, ingen roste ham.

Ingen vidste, at det var den verdensberømte violinspiller Joshua Bell, der spillede den morgen. Han var vant til at spille for fulde sale med meget høje billetpriser, men i dag var det gratis. Der var heller ingen, der vidste, at han stod og spillede på en vaskeægte Stradivarius, som var omkring 20 mio. værd.

Denne lille historie ligner historien med Jesus. Jesus så ikke ud af noget særligt. Han var en simpel tømrersøn fra Betlehem. Han lignede et helt almindeligt menneske og han klædte sig helt almindeligt. Han spiste det alle andre spiste og han havde en krop som alle andre havde. Ligesom i eksemplet med violinspilleren Joshua Bell på banegården i Washington, kunne folk ikke se, hvem der stod foran dem. Mange fik øje på Jesus, men forstod ikke at her var noget særligt, noget helt exceptionelt, noget som aldrig var set før i menneskenes historie. Måske havde de for travlt til at høre på ham?

Hvad var det, der gjorde det så svært for mennesker dengang at se, at Jesus var noget særligt – at han var intet mindre end Guds søn? Måske var det, at de havde forventet, at Gud gav sig til kende og viste sig for dem på en mere overbevisende måde. Synligt så ingen ku´ være i tvivl.  

Især Farisærerne og de skriftkloge havde svært ved at se det og de blev så forargede. Hvordan kunne folk kalde en simpel tømrersøn fra Nazareth for Guds søn? Ingen mennesker kunne kalde sig Guds søn. Det var gudsbespotteligt. Og særligt dette menneske, som ikke ville overholde loven. Ja, han gjorde sig tilmed til herre over loven. Hvordan kunne mennesker finde på at følge efter ham? Også det med at Jesus spiste og opholdt sig sammen med toldere og syndere var et problem. Det var den slags mennesker, man ikke ville ses sammen med. Jo, han var slet ikke som de forventede. Farisærerne kunne ikke se forbi deres forventninger.

Vi kan også længes efter, at Gud viser sig for os på en mere synlig og overbevisende måde, så vi ikke er i tvivl om, at Han er der. Jeg vil gerne indrømme, at det ikke virker fuldstændig overbevisende, alt det der med Jesus Kristus. Han lignede på alle måder et almindeligt menneske. Jesus fik godt nok mange tilhængere, både mens han levede og også siden hen, men han døde en helt almindelig død ligesom alle andre mennesker.

Vi lader os heller ikke så let imponere og overbevise af det lille barn, der blev født i en stald i Betlehem for 2000 år siden. Det kan være svært at se, hvilken forskel denne fødsel har gjort, for verden er jo gået videre. Der er stadig folk, der slås og dør. Der er stadig had og fjendskab mellem mennesker og mange store og små konflikter i verden. Med det blotte øje er verden ikke blevet forandret, da Jesus blev født. Når Jesus påstod, at han ville bringe fred på jorden, kan man godt stille spørgsmål ved, hvordan det lige er gået. Det kan være svært at få øje på, hvilken skelsættende forskel han gjorde.

Særligt kan det være svært for os, når vi oplever ting hvor vi mener Gud burde gribe ind. Når vi i vores liv savner, at Gud viser sig tydeligt og på en mere utvetydig og overbevisende måde. Altså når vi ber´ om hjælp, og der ikke sker noget. Så er det, vi har svært ved at tro på ham. Så er det, vi har svært ved at se, at Gud overhovedet er der.

Jeg tror problemet er, hvordan man ser. Vi skal ikke se med øjnene og vores fornuft, men i stedet skal vi lytte med hjertet. Da Joshua Bell spillede den morgen, så han ikke ud af noget særligt. Han lignede bestemt ikke et musikalsk geni, som han stod der på banegården i sit snuskede outfit. Han ville nemlig, at det skulle være musikken, der var i centrum. Det var den mennesker skulle drages af. De skulle lytte til tonerne og overbevises af den smukke musik.

Jesus så ikke ud af meget, men han ville at mennesker skulle drages af hans budskab. Standsede man op og lyttede til Jesus, så var det den smukkeste musik, man kunne høre. Lyden af, at alle har værdi, og at selv de, som føler sig fortabt, har en plads i Guds hjerte. Budskabet om, at der er en at gå til og hente tilgivelse hos, når vi har gjort noget forkert. Jesu ydre var ikke noget særligt, men det var hans budskab.

Det er også Jesu budskab og ikke hans ydre vi skal overbevises af i dag. De historier han fortalte om livet, om himlen og om Gud viser os nye sider af verden og af os selv. Det er det vi forsøger at blive klogere på hver søndag, når der holdes gudstjeneste. Vi skal lære at lytte med hjertet. Så kan vi høre de himmelske toner.

Afslutning

Da Jesus levede, var der mange som ikke kunne se, at han skulle være noget særligt. Måske er det samme situation i dag? Vi jager rundt som folkene på banegården i Washington og skal nå både det ene og det andet. Der er børn, der skal hentes, penge der skal tjenes, og karrierer, der skal plejes. Særligt her i juletiden er der travlt. Der er så meget, vi vil nå. Men rådet herfra skal være: Stop op og lyt med hjertet. Sæt dig stille ind i kirkerummet og vær åben for, hvad Gud vil sige. Så vil du høre de himmelske toner, for det er sød musik til glæde, fred og mening.

Amen

Herre, vor Gud, himmelske Far.

Vi takker dig, fordi du sendte din søn til os. Tak at du giver os meget større ting end det vi selv kan finde på at ønske os. Tak fordi du tændte dit lys i verden.

Nu tør vi tro, at du kender os og ved hvordan det er at være menneske, både når det er godt og når det er svært. Nu ved vi, at hvert menneskeliv har uendelig værdi for dig.

Tak fordi du igen i dag lader os opleve julens glæde. Tak for de mennesker, vi skal være sammen med denne jul og for dem, vi må undvære, men som er i vore tanker og vore hjerter.

Vi beder for din kirke, her i Gl. Haderslev og ud over hele jorden. Vi beder for Dronning og Folketing og alle der skal træffe svære beslutninger. Giv dem visdom.

Vi beder for verdens nyfødte børn. Giv dem et hjem. Lad dem og alle børn vokse op, omgivet af kærlighed. Vi beder for alle forældre, som glædes over deres børn og som tynges af ansvaret for dem. Lad dem mærke, at du er dem nær og at deres børn er dine børn.

Gud. Sid hos de ensomme, de modløse og de rastløse. De syge og de døende. Vær med dem, der våger denne nat. Vær med alle danskere i det fremmede og alle fremmede her hos os.

Så beder vi for os selv og alle vore kære, hvem vi hver især tænker på lige nu.

Vi beder for dem, som ikke har nogen at holde jul sammen med og for dem, hvor der endnu ikke er blevet jul i hjertet. Kom Du selv, Herre, og tænd juleglæden hos dem og hos os alle. 

Hør os, når vi sammen beder den bøn, du har lært os: Fader vor…