Prædiken til stafet for livet i Haderslev

14. s. eft. trin. Stafet for livet

Jeg sad og talte med Michael. Han var afkræftet og vidste, at han ikke havde mange dage tilbage at leve i. I baggrunden kunne vi høre et ur slå minutterne an. Michael kiggede ud af vinduet og forsøgte at skjule, hvor ked af det, han var. Det pinte ham, at han snart skulle dø. Han var i fyrrene og ville gerne leve. Åh, hvor var der mange ting, han ville nå at opleve.

Det var gået så stærkt. På få minutter var hans liv forandret for evigt. Han havde en dejlig familie og et aktivt arbejdsliv. Det kørte for ham. Lige indtil han fandt ud af, at han var syg. Så gik det uendeligt stærkt ned af bakke, og nu sad han her. Ventede bare på at dø. Hvorfor mig spurgte han tomt ud i luften? Hvad er det, jeg har gjort? Har Gud et problem med mig? Desperationen lyste ud af øjnene på ham. Jeg holdt hans hånd, og vi var stille sammen.

I dag er Michael død, men hans historie gjorde dybt indtryk på mig. Hvor var det egentlig uretfærdigt. Når jeg tænker på ham, bliver jeg mindet om, hvor sårbart vores liv er. Hvor lidt der skal til for at stor lykke vendes til dyb sorg. Det samme kunne jo ske for mig. Ofte hører vi i medierne om forfærdelige trafikulykker, mennesker som får en blodprop eller konstateret kræft, fostre som dør og alle mulige andre grusomme ulykker. Udslettelsen er en konstant trussel for os, der lever. Der er så meget, vi ikke bestemmer over og kan kontrollere. Når som helst kan vore kære eller vi selv blive ramt af sygdom eller en ulykke. Det er skræmmende.

I dag hører vi om 10 mennesker, som havde en uhelbredelig og meget smitsom sygdom. De var spedalske. Det var en af de værste sygdommen, man kunne blive ramt af dengang. Hvis man var erklæret spedalsk, skulle man leve isoleret fra raske mennesker. De spedalske blev fjernet fra deres familie og deres landsby og måtte leve uden for landsbyerne sammen med andre spedalske. Derfor henvendte de 10 spedalske sig til Jesus på afstand og bad ham gøre noget. De råbte desperat om hjælp. Og Jesus hørte deres råb. Han greb ind. Han helbredte dem alle 10.

Det er en dejlig historie, som kan få os til at tænke: Hvad så med os og vore kære? Kan vi ikke gøre det samme? Hvis vi rammes af sygdom – kan vi så ikke råbe til Jesus om hjælp og blive helbredt? Deres råb er let for os at spejle os i. Jeg tror mange af os på et eller andet tidspunkt i livet har råbt til Gud. Bedt ham om at helbrede et menneske vi holdt af.

Jeg tror også mange af os er blevet skuffede. Hvorfor skete der så ikke noget, når vi råbte til ham? Er Jesus blevet døv med årene, eller er han for langt væk, nu hvor han er taget op til himlen igen? Eller kan han simpelthen ikke gøre noget?

Hvor ville det være vidunderligt, hvis Gud var sådan en super-læge, man med garanti kunne få til at helbrede alle sygdomme. Hvis det var sådan det fungerede. Så var der da noget ved det at være kristen. Men sådan fungerer det ikke altid. Desværre oplever vi ofte, at det er som om Gud ikke hører vores bønner. Vi må i hvert fald konstatere, at han ikke griber ind og helbreder mennesker, hver gang vi beder ham om det. Langtfra endda.

Hvad er det så, vi kan bruge Gud til præst?

Gud har lovet os, at han vil være nær ved os hele livet. Han forlader os aldrig. Heller ikke når vi lider. Gud giver os ikke et liv uden sorg, smerte og lidelser. Men Gud er nær ved os, når det onde rammer. Han har vist det helt tydeligt – især igennem Jesu liv – at han ikke er en, som går udenom der, hvor det onde har ramt. Jesus helbredte syge og stod op imod ondskaben gennem hele sit liv. Det viser os, at Gud er ikke bange for det onde. Han tør gå ind i ondskaben og lidelsen. Derfor vil han også være sammen med os, når det er os, der rammes af det onde.

Jeg ved ikke, om det gør det nemmere at leve med livets tilfældigheder og skrøbelighed. Det er stadig skræmmende, at vores liv kan forandres fra den ene dag til den anden. Vi bliver ikke fritaget for det onde. Alligevel synes jeg, det giver en trøst at vide, at Gud aldrig forlader os. Han vil være nær ved os uanset hvad der end måtte ramme os. Han bliver sammen med os, også når vi lider. Det er det, som kan holde mig oppe, når jeg bliver grebet af tanker om livets grusomheder.

 Amen

Kære Gud

Hør os når vi råber til dig

Lyt til vores klage

Vær nær hos os i et til tider vilkårligt og grusomt liv

Vær hos os når det onde rammer os.

Vær med os når livets storme tvinger os i knæ

Vær med alle der har mistet et menneske de holdt af. Vær med alle der kæmper mod sygdomme.

Lys for os, når vi ikke kan se lys, håb og mening med vores liv

Tak at du har lovet at blive hos os selv i dødens mørke

Herre, vores håb og bekymringer,

vores tro og tvivl lægger vi i dine gode hænder

Amen