falske profeter

Sommerhyggen brydes

Det er godt nok hyggelig sommerferielæsning i dag. Og her tænkte vi lige, at vi skulle nyde fællesskabet med hinanden her i haven. Nej, den gik ikke. Jesus ville det anderledes. Han advarer os i dag på det skarpeste. Der findes falske profeter. De er som ulve i fåreklæder. Og vi finder dem ikke langt fra os. Nej, De findes midt imellem os her i menigheden. De forkynder falsk lære for fårene. Men lad jer ikke snyde. I kan kende dem på deres frugter.

Sorte præster og dyreclavoyance

Så er banen ligesom kridtet op. Nu kan vi begynde at lede efter de falske profeter. Denne sommer er der fundet op til adskillige falske profeter ifølge den offentlige kirkelige debat. Først var det de sorte præster. Et udtryk, der dækker over alle de præster i den danske folkekirke, som ikke vil vie fraskilte og homoseksuelle. Der var flere, som mente, at disse præster ikke skulle have lov til at være fritaget fra disse vielser. Disse præster repræsenterer ikke en sund kristendom, hævdede man. De blev udråbt til at være så dårlige repræsentanter for kirken, at de er en slags moderne, falske profeter.

Så var der en præst på sjælland, som inviterede til en dyreclavoryance session inde i kirken. Her skulle de bl.a. høre om, hvordan man kommer i kontakt med sit døde dyr, og om man møder sit kæledyr i himlen igen. Det faldt mange for brystet, og det er blevet heftigt kommenteret. Mange undrer sig over, hvordan det kunne finde sted i en kirke? En af landets biskopper sagde bl.a. i en kommentar til debatten: Folkekirkens præster skal forkynde Kristus. Det er ikke deres opgave at tale med døde dyr.

Folkekirkens rummelighed

Sådan vil der hele tiden poppe nye diskussioner op i folkekirken. Hvor går grænserne for folkekirkens rummelighed? Hvem er de falske profeter? Vi kan måske nogle gange føle, at rammerne er lige vide nok i folkekirken. Der bliver forkyndt meget og sat initiativer i gang, som vi ikke mener er udtryk for sand kristentro. Derfor skal vi tale sammen.

Det er vigtigt med sådanne diskussioner. Vigtigt for, at vi kan hjælpe hinanden med at finde sandheden. Debatterne skal bare foregå sagligt og ordentligt. Ofte bliver det direkte personangreb frem for sagen, der er i højsæde. Jeg kunne finde på at spørge, hvad formålet er med at udnævne andre til falske profeter? Er det for at fordømme, hænge ud osv. Eller er det for positivt at retlede.

Ofte virker det som om motivet ikke er så ædelt.

Og ofte virker dem, der fremfører kritikken alt for bedrevidende, rettroende og belærende. Mere end hvad godt er. Nogle gange får man indtrykket af, at de HAR sandheden og ikke SØGER den.

Jesper Bacher

En af dem, der er flittige til at kommentere og retlede præstekollegaer, er præsten Jesper Bacher. Jeg hørte et foredrag med ham for nylig, og jeg sympatiserer meget med hans tanker. Han mener, at de troendes fællesskab er de diskuterendes fællesskab. Teologi er alt for vigtigt til at overlade til præster. Derfor skal hele menigheden i gang. Det myndige lægfolk skal på banen.

Vi skal ikke have indført et teologipoliti, men omsorgsfuldt og kærligt skal vi alle hjælpe hinanden på ret kurs. Vi skal ikke have fred på sandhedens bekostning. Derfor skal vi gå i rette med hinanden. Og derfor skal vi alle og i særdeleshed præster være klar til at aflægge regnskab for vores tro. Særligt når nogen sår tvivl om det. Vi skal studere og diskutere, når vi er uenige om, hvordan evangeliet skal forstås. Vi må gerne se det, som om vi er på vandring sammen. Vi søger sandheden sammen.   

Falske profeter

Men tilbage til de falske profeter? Hvem er de så? Lad os se på, hvad Jesus siger:

De falske profeter klæder sig som medkristne. Men de ønsker kun at fortære andre. De går efter deres egen interesse – efter at stille deres egen sult. De giver ingen frugter og ingen næring. Det er karakteristisk for dem, at de forkynder Herrens vilje. De profeterer og de uddriver dæmoner i hans navn. Netop derfor kan de være så svære at kende og skelne fra sande profeter. De ved det faktisk heller ikke selv. De tror, at det er Jesus, de følger. Der er kun en ting, der skiller dem ud fra de sande profeter ifølge Jesus. Nemlig deres frugter.

Frugten

Hvad menes der så med frugterne?

Jo, det er ikke selve træet, det er galt med. Det er frugten. Den, som skal give modtageren næring. Det modtageren skal leve af. Nok kan de falske profeter helbrede, uddrive dæmoner og gøre store gerninger, men de fører ikke tilhørerne ind i det nye liv. Deres forkyndelse spiller på angst og frygt hos fårene. Falske profeter ligner de andre kristne, men deres sind er fyldt med magt. De forkynder kærlighed, men vil ikke påtage sig at være menighed for næsten.  

Hvordan skal vi forholde os til falske profeter?

Hvad skal vi så stille op med falske profeter? Vi skal selvfølgelig vogte os for dem, men også omgås dem med mildhed. Vi må fortælle falske profeter nye historier, som bringer dem på rette spor og beskytter deres medfår. De er nemlig stadig en del af menigheden. Det må være vores alles udfordring.

Vi kunne jo vende udfordringen om og sige, at vores opgave er en anden: I stedet for at gå og pege de falske profeter ud, så er det vores opgave at tage os af dem. Vi skal holder fast i dem, fordi de er givet os af Gud. Ja, de gør skade, men de er også en del af os. Vores menighed. Derfor må vi tage os af dem og passe på dem

Og så må vi søge sandheden sammen. Vi må slå op i vores bibel og begynde at studere. Vi må gå i kirke og fejre gudstjeneste sammen. Vi må blive stille og lytte til, hvad Gud vil sige til os. Vi må diskutere og debattere med hinanden for sammen at blive klogere. Det er Kristus som skal være kriteriet for, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Vi skal som menighed sammen vandre ind i det nye liv med Kristus.

Er jeg en falsk profet?

Det er ikke let at afgøre, hvem der er en falsk profet og heller ikke let at finde ud af, om jeg selv er det. Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til, at jeg gennem hele min prædiken har sagt DE om de falske profeter. Denne tale af Jesus lægger i høj grad op til selvrefleksion. Vi må alle spørge: Er jeg en falsk profet? Forkynder JEG sandt om Gud? Drives JEG af Guds ånd? Er der næring i de frugter, JEG giver til andre?

Og husk nu at en meget lille del af forkyndelsen er det vi siger. Det vi gør er langt vigtigere. I dag må vi spørge os selv: Hvordan ser det egentlig ud med mine frugter? Er troen kun noget vi har i hovedet? Er det en indre overbevisning vi tilgodeser søndag formiddag? Eller kan mennesker omkring os mærke det i vores handlinger? Fører det til nogen konsekvenser for os?

Ja, så blev det lige pludseligt endnu mere alvorligt. I dag bliver vi afsløret som dem, der ikke lader os drive af ånden. Dem, der har egoistiske motiver. Dem, der ikke altid bærer gode frugter. 

Hvad stiller jeg så op, når jeg står og ser, at flaskehalsen ikke peger på alle de andre, men på mig selv? Da er jeg henvist til Jesus. Ham - den eneste, der levede op til det her i sit liv. Da er jeg selv afhængig af Guds nådige dom over mig og mine manglende frugter.