Prædiken Konfirmation 2013

USA's tidligere præsidentfamilie Bill og Hillary Clinton havde en friweekend og var på biltur ude på landet. Endelig alene bare de to. Desværre punkterede de og måtte køre ind på en benzinstation. Mens Bill tankede gik Hillary ind på tankstationen. Bill lagde mærke til hvordan hun fik en snak med manden inde i kiosken. Det virkede som om de kendte hinanden godt. Da de sad i bilen igen kunne han ikke lade være med at spørge hende hvor hun kendte manden på benzinstationen fra.

Jo, det var da hendes ekskæreste. Nu kunne Bill ikke lade være med at grine lidt indvendigt og sagde til hende. Prøv lige at forestille dig hvis I to var blevet ved med at være sammen. Så ville du nok være stå i kiosken derinde sammen med ham.

Nej sagde Hillary, så havde han været præsident.

Jeg synes det er en god historie til at fortælle os at vi er noget i kraft af de andre. Bill Clinton var aldrig blevet præsident uden hans fantastiske kvinde ved sin side. Og sådan er det med os alle sammen. Vi var simpelthen ikke de mennesker vi er i dag hvis ikke vi havde haft så mange fantastiske mennesker rundt om os. Vi skylder en kæmpe tak til dem, der har elsket os, hjulpet os og båret over med os.

Kære konfirmander. Jeg tror ikke helt I er klar over det. Jeg var i hvert fald ikke da jeg blev konfirmeret. Hvor stor en dag det her er for jeres forældre i dag.

De er gamle jo, men ikke så gamle at de ikke kan huske hvordan I var da I var små. De har fulgt jer hele vejen hertil. De gav jer skemad, stod op midt om natten når I skreg, de var pavestolte den dag I skulle begynde i skolen, de fulgte jer til fodboldtræning og ridning og de har været med jer på jeres livsvej indtil nu. Det er ikke altid I har lagt mærke til det. Mange af tingene har I taget for givet. Men de har virkelig været der for jer mange gange. Derfor er dagen i dag en god anledning til at få sagt tak til dem.

Der er også en anden som fortjener tak. Det er Gud. Han har også fulgt jer hele livet. Han har måske heller ikke gjort det store væsen af sig. Han var tydeligt på banen ved jeres dåb og da tilbød han at I kunne bruge ham alt det I ville. I kunne bruge ham til at finde meningen med jeres liv. I kunne bruge ham til at snakke med når I var helt oppe i skyerne eller når I var nede i kulkælderen.

Det var også ham der gav jer livet. Han gav jer alle jeres særlige evner og talenter. Han sørgede for at I fik en familie og har skånet jer for alvorlige sygdomme. Jo vi skylder Gud meget.

I historien vi hørte lige før som vi også arbejde med på vores konfirmandweekend var der en omsorgsfuld far. Han gav sine sønner den frihed de hver især behøvede selvom han nok ikke altid var enig i deres beslutninger. Den yngste søn vanærede sin far ved overhovedet at spørge om at få arven udbetalt før faren var død og så misbrugte han alle pengene.

Da sønnen fortrød og gik hjemad igen så blev han mødt med åbne arme og der blev holdt en stor fest for ham. Det er et fantastisk billede på at Gud han vil være der for at tage sig af os. Lige meget om vi vanærer ham, om vi bruger vores liv dumt, altså glemmer de andre og tager hele æren for alting selv. – Ja så er han der stadig. Han glemmer os aldrig. Han forlader os aldrig.

 

 I vores tid kan man let få den tanke at man selv styrer det hele. ”Du er din egen lykkes smed” kan man høre folk sige ”Og du skal skabe sit liv”. Du har selv ansvaret for hvor godt dit liv bliver og måske skal du helst bruge dine albuer så de andre ikke kommer foran dig. Jeg tror ikke på det – ikke engang når det gælder USA's præsident. Jeg tror vi er noget i kraft af de andre og vi er noget i kraft af Gud. Uden deres kærlighed kom vi ingen vegne og uden den kærlighed var vi ingenting!

Amen