Postmand per: I er Guds postbude!

Præst: Prøv lige at kigge på jeres fødder. Ja I må gerne lige tage sko og strømper af alle sammen. Er der nogen som kan se nogle sjove fødder? Er det ikke sjovt at vi alle sammen har forskellige fødder. I dag skal jeg fortælle jer at vi ikke kunne sidde i denne her kirke hvis ikke mennesker havde fødder. Lyder det mærkeligt?
Nå nu skal vi synge første sang og der synger vi faktisk om fødder…

---

(P = Præst, Po = Postmand Per)
P: Nu skal I høre hvad det var med de fødder
Po: Lam bam dam lam bam dam
P: Halløjsa hvem er du
Po: Jeg hedder postmand Per og jeg bringer post ud
P: Nå, men hej med dig. Du er vist gået forkert for det her er en kirke og vi har altså ingen postkasse herinde
Po: Men jeg har altså et lille problem og jeg ved ikke om det er noget du kan hjælpe mig med
P: Jo så skidt da, hvad er der
Po: Jo jeg har fået det her brev hvor der ikke står en tydelig adresse på. Der står et underligt gammelt navn på bagsiden Paulus - det ved jeg ikke hvem er. Og på forsiden står der til Kor interne og så tænkte jeg at I jo har et kirkekor. Er det jer der er Korinterne.
P: Nej hov det tror jeg da vist jeg ved så
Po: Nå hedder du da kor-interne
P: Nej du siger det altså også forkert. Det hedder korinterne. Det er et brev som også står i den store bibel. Og afsenderen hedder Paulus. Han sendte en masse breve til forskellige kirker i gamle dage.
Po: Nå havde de så postbude og postbiler ligesom min fine røde en
P: Nej, de brugte deres fødder, og der var altså langt - nogle gange flere hundrede kilometer. Vil du høre en sang om det. Så kan du lige sætte dig der og høre den.

 

Po: Hold da op det var en god sang. Sendte de egentlig mange breve dengang
P: Ja ham, Paulus sendte faktisk en del, det var fordi han havde noget vigtigt at fortælle.
Po: Ja det er jo tit man sender noget med brev når det er vigtigt, fx indbydelser til bryllup, barnedåb og fødselsdag. Var det sådan noget han sendte?
P: Nej, han skrev breve hvor han fortalte om Jesus, alt det Jesus gjorde og sagde. Egentlig ville han gerne komme selv og fortælle hele tiden, og han rejste også meget rundt. I kan prøve at se det på det her kort. Han var først her hvor Jesus også døde. Paulus tog rundt alle mulige steder og fortalte om Jesus. På den måde kan man sige at Paulus startede kirker rigtig mange steder. Men han kunne ikke få tid til hele tiden at være over det hele og så sendte han breve i stedet.
Po: Det må godt nok have været hårdt at være postbud dengang når man skulle gå så langt.
P: Ja det tror jeg på. Og ved du hvad - man kan faktisk sige at Paulus var et slags postbud.
Po: Nå, havde han også en masse breve med når han rejste rundt.
P: Nej, men han var jo et slags postbud fra Gud. Han fortalte folk om det som Gud ville sige til dem. Vi kalder Paulus og nogle af de andre første kristne for apostle og det betyder ”udsendinge” Altså nogen der er sendt ud. Og egentlig er vi alle sammen Guds postbude – vi er sendt ud af ham for at fortælle de gode nyheder om Gud.
Po: Hvad står der så i de breve fra Gud
P: Ja det skulle du næsten se. Jeg har et kæmpe postkort fra Gud her. Skal vi prøve at åbne den. Der står

 

Fra Gud til dig

 

Mit kære barn
Jeg elsker dig og skal nok passe godt på dig
Vær god mod din mor og far og alle de andre
Glæder mig til vi engang ses i himlen

 

Po: Hold da op det er godt nok et stort postkort. Hvad skal vi gøre med det?
P: Jeg tror vi lader det ligge her i kirken så kan folk komme herhen og se den hvis de vil
Po: Nå men jeg skal jo egentlig også videre på min postrute, jeg har lige to breve endnu inden jeg skal hjem til Sonja og Poul og have aftensmad.
P: Jamen så må du have det godt. Det var hyggeligt at møde dig

 

 

Bøn
Tak Gud, fordi du passer på mig
Tak Gud, fordi min mor og far er så søde
Tak fordi vi er sammen her i dag
Tak Gud fordi du elsker mig
Tak fordi du har sendt et postkort til mig
Hjælp mig til at være dit postbud
Amen