Juleprædiken

Det er blevet jul, og vi hører igen historien om det lille barn der blev født i Betlehem. Men har det er relevans for vores liv? Hvad er det, vi kan bruge kirken til i dag? Hvor har vi som kirke noget at sige ind i helt almindelige menneskers liv?

Jeg vil pege på 4 ting. Og det vil jeg bruge min prædiken på at uddybe.

- Du er elsket!

- Gud ser de svage

- Stop op

- Kig op

Du er elsket

Vis hvad du kan. Du skal præstere noget. Du skal være en ener. Du skal være en stjerne. Det er en stærk tendens i tiden, at vi er, hvad vi præsterer. Vi bliver målt og vejet alle steder. På jobbet skal vi levere, og det skal gå stærkt. Derhjemme skal vi have et rent og pænt hjem, velopdragne børn, som klarer sig godt i skolen. Vi bedømmer andre og bedømmes af andre.

Se bare på alle de tests, der er i folkeskolen. Selv små børn i børnehaven vurderes på, om de nu er gode nok. Det fortsætter i voksenlivet. Hele tiden skal vi bevise vores værd. Og mange, især unge, bukker under for presset.  Noget af det der også presser os alle sammen er, at vi skal have et interessant fritidsliv. Vi må ikke bare ligge og drive den af på sofaen. Vi skal i motionscenteret og vi skal gå til koncerter. Vi skal rejse til fjerne destinationer i ferierne og vi skal gå lange ture rundt om dammen. Hele tiden lyder budskabet. Du skal skabe din egen lykke. Du skal blive til noget.

I kirken har vi en modfortælling. Det blev tydeligt, da Jesus gik rundt i Israel. Intet menneske var for ringe for ham. Han så på alle med sit kærlige blik også dem, der bestemt ikke havde gjort sig fortjent til hans kærlighed. Ofte gik han til dem, der netop havde misbrugt deres liv. De fik ikke som fortjent af ham.

Derfor er du ikke noget i kraft af, hvad du kan præstere. Du behøver ikke skabe dig et navn. Du er noget, fordi du er skabt af Gud. Du er elsket for den, du er og ikke for det, du gør. Din værdi hænger dermed ikke sammen med dine evner. Du er nemlig et Guds barn.

Gud ser de svage

Det glædelige budskab her fra kirken er, at for Gud er ethvert menneskeliv værdifuldt. Også dem, som ikke bliver regnet for noget særligt. Dem, som vi andre alt for ofte går forbi. Gud også ser dem, der har et uinteressant liv. Dem, der ikke klarer sig godt. Dem der aldrig har fået høje karakterer i skolen, højt lønnede jobs. Dem, som aldrig har fået skabt sig et smukt hjem eller nogle vellykkede børn, som de gerne viser frem og fortæller om?

Juleevangeliet er egentlig helt vildt provokerende. Gud lod sig føde i en stald. Hvor simpelt og beskidt kan det blive? De første vidner til fødslen var nogle helt almindelige hyrder. Det var nogen af de laveste i samfundshierarkiet dengang. Og da Jesus blev voksen, gik han fortrinsvist til de svage og udstødte. Dem, som ingen andre ville have med at gøre. Det fortæller os netop, at Gud gik ind i det bøvlede beskidte liv.

Derfor kender han også de aspekter af vores liv. Han ved, at livet ikke altid lykkes for os. Han ved, hvad vi går og har dårlig samvittighed over. Han ved, at der er ting, vi skammer os over og ikke lykkedes med. Han ved, at vi ikke er så pæne eller så vellykkede, som vi ofte giver os ud for at være.

Jesus kom ikke herned til de vellykkede. Han kom ikke til dem, der klarede sig godt og havde alt på det tørre. Nej, han kom til alle os, som ikke altid slår til, og som jævnligt mislykkes. Han gik ned i det til tider smertefulde og bøvlede liv. Ja han gik ind i det dybeste mørke et menneske kan opleve. Selv der, vil han sende små sprækker af lys.

Men evangeliets budskab til os i dag er ikke kun dette. Nej, det udfordrer os også. Det stiller spørgsmål ved vores måde at leve på. Og nu er jeg så kommet til det tredje, jeg vil sige.

Stop op!

Stop op. Vi stresser rundt og vil nå så meget. Der er prestige i at have travlt. Men når vi forsøger at være alle steder, forsømmer vi at være til stede. Vi risikerer at blive allestedsfraværende i vores eget liv. Jesus formåede at være nærværende, også selv om der var mange mennesker omkring ham. Han tog sig tid til det menneske, som kom til ham. Sådan skal vi også gøre. Ægte nærvær kræver tid, stilhed og fordybelse. Stop op.

Jeg vil slå et slag for den kedelige pause. Vi kan dårligt tåle ventetid længere. Altid skal vi have smartphonen frem. I bussen, i timerne, på WCet. Måske kunne vi have godt af at lade mobilen blive i lommen. Stirre lidt ind i væggen. Pauserne er der, hvor vi har ro til at tænke over tingene.

Det gjorde Jesus også. Indimellem gik han væk for at bede. Han havde også brug for ro. Lad os genfinde pausen denne jul. Det er i pausen, vi giver Gud lov til at komme til os. Stop op! Og når vi genfinder pausen, får vi også tid og overskud til at kigge op.

Kig op

Kig op. Vi lever i en migkultur. Egoismen og selvoptagetheden vil ingen ende tage. MIG og min lykke, det er det vigtigste for os. X-faktor, stjerne for en aften, den store bagedyst, talent og alle de andre programmer er om noget kendetegnende for vores kultur. Og hvem af os har ikke drømt om at blive opdaget. Være en af dem, der skiller sig ud og bliver fremhævet. Vi bliver så selvkredsende, at vi glemmer at se dem omkring os. Facebook og andre sociale medier er vores udstillingsvindue, hvor vi kan vise verden, hvor godt det hele kører for os.

Ind i den evige jagt efter likes kommer evangeliet med en opfordring til os alle. Kig op. Kig op og se dem omkring dig. Du er vigtig ja, men det er alle de andre mennesker også. Faktisk er det de andre mennesker, som gør vores liv rigt. Vi skaber ikke vores lykke selv. Nej, det gør de andre. Lad os kigge op og fortælle hinanden, hvor meget vi betyder for hinanden denne jul.

Et liv, hvor man kun har sig selv og sin egen lykke for øje, er et meget fattigt liv. Kig op. Se de andre og fortæl dem, hvor meget de betyder for dig.

Opsamling

Så juleevangeliet – det glade budskab fra Gud til alle mennesker er stadig relevant. Her får vi at vide, at vi er elsket. Ikke fordi vi kan præstere noget særligt, men fordi vi er skabt af ham. Gud ser os svage mennesker, og han vil være der for os.

Og så udfordrer budskabet os. Det udfordrer os til at stoppe op og finde pauser, blive et nærværende menneske og give plads til Gud. Det udfordrer os til at kigge op fra vores selvkredsen. Kigge op og kigge ud på de mennesker, vi lever sammen med. Og fortælle dem, hvor meget de betyder for os.

Glædelig jul

Amen