Om Helvede og frelse

Tekst: De 10 brudepiger

Jeg kender jer ikke

Jeg kender jer ikke! Hvor er det nogle forfærdelige ord. Siger Jesus virkelig det til noget? Jeg kender jer ikke. Det er for alvor svært at glæde os over de 5, som kom ind til festen. For der var jo 5, som ikke fik lov. Hvorfor tillader Jesus det? De 5 måtte stå udenfor og banke på. Og brudgommen siger de frygteligt afvisende ord: Jeg kender jer ikke!

Det er ikke kun i denne lignelse vi møder et ”udenfor”. Det er et gennemgående tema i mange af Jesu lignelser. Det er en modsætning til frelsen, himlen og et liv hos Gud helt uden krig og ulykker, sygdom og lidelse, død og tab. Der er forskellige måder at beskrive helvedet og fremmane pinslerne. Helvedets uudslukkelige ild, evig pine, gru og tænderskæren.

Egentlig er det interessant at helvedet har fået så fremtrædende en plads i vores kirker og kirkens historie. Det er nemlig ikke sådan at helvede er bibelens gennemgående tema. Det er på ingen måde hovedfokus. Selve ordet helvede fremkommer faktisk kun 12 gange i det nye testamente.

Helvedets historie

Selvom helvedet ikke fylder meget i bibelen har det haft en stor og central plads i kristendommens historie. Der findes mange kalkmalerier med helvede som motiv. Så kunne kirkegængerne sidde og kigge på at djævelen ristede sine sjæle i evig ild. De forstod ikke noget af prædikenen, men de kunne se malerierne.

Og der findes også mange nyere eksempler, hvor helvede er blevet brugt meget effektfuldt af prædikanter. Brugt til at jage en skræk i livet på menigheden og få dem til at leve ordentligt. Først har præsten ristet menigheden og udmalet hvor forfærdeligt det er at brænde op hos djævelen i al evighed. Fortalt menigheden hvor forfærdeligt de lever deres liv i synd, hor og drukkenskab. Den livsform fører kun et sted hen. For så til sidst at anvise menigheden en anden vej. Den rette vej mod himlen. Helvede er således blevet brugt til at true folk ind på den rette vej. Hvis ikke du lever et kristent liv, så bliver du smidt i den evige ild.

Hospice

En dag blev jeg kaldt ind på hospice ved Århus. En mand fra mit sogn havde bedt om en samtale. Han lå i sin seng, da jeg kom ind. Jeg kunne se at han ikke havde langt igen. Han så tynd og bleg ud og talte meget anstrengt. Han var så forfærdeligt bange. Han var vokset op i en familie, hvor de som noget helt naturligt havde troet at der var to udgange fra dette liv. En himmel og et helvede. Og nu var han så blevet bange. Bange for at han skulle ende i helvede. Han kunne ikke holde ud at tænke på, hvad der dog kunne ske

Hvad med mig?

Sådan har jeg mødt flere mennesker, som havde det skrækscenarie for øje. Egentlig må vi alle stille det spørgsmål: Hvad så med mig? Vil Gud kendes ved mig? Er jeg som en af de kloge eller en af de tåbelige brudepiger? Kommer jeg med til bryllupsfesten eller ej. Findes der et udenfor, et helvede? Det er sådan nogen spørgsmål lignelsen efterlader os med.

Men jeg tror ikke, vi kan finde svarene her i denne lignelse. Lignelsen vil noget andet end fremmane helvede, og gøre os angste for at blive efterladt udenfor. Vi må ikke tolke billederne i lignelsen så direkte. Lignelsen er et billede og det kræver, at lignelsen bliver tolket.

Der er et dybere lag i lignelsen. Og det er den, vi skal have fat i. Budskabet i den er: Vi skal Ikke bekymre os så meget om vores egen frelse. Vi skal flytte fokus et andet sted hen. Hen på vores næste. Vi er allerede frelst og vi skal ikke gøre os fortjent til noget i forhold til Gud.

Vi skal ikke bekymre os om vores egen frelse

De ti brudejomfruer er et billede på menigheden. Det er altså os, menigheden, som denne lignelse handler om.

Det, de tåbelige brudepiger gør forkert, er at de ikke har taget ekstra olie med til deres lamper. Så de vælger at tage et smut over til købmanden.  Måske er det et udtryk for, at de gerne lige ville fremtidssikre sig. Mon ikke brudgommen ville have taget dem med ind til fest, også selv om de ikke havde haft olie på deres lamper? Men de styrtede i stedet hen til købmanden. De ville have styr på det hele før de kunne gå til bryllupsfest. Men der er altså ikke noget, vi skal gøre, før vi kan møde Gud. Vi har lov at komme som vi er med al vores uperfekthed.

Men det er svært. Vi vil så gerne have styr på det hele. Kalenderen er booket og vi planlægger og planlægger. Vi forsøger at fremtidssikre os gennem vores opsparing og meget andet. Også når det gælder frelsen vil vi gerne have besked. Har jeg nu levet godt nok? Er jeg nu som en af de kloge brudejomfruer. Er der noget jeg kan gøre, så jeg er sikker på at få en plads?

Når vi går ud

Faren er ligefor: At vi går ud af kirken i dag og tænker: Nu må jeg huske at være noget for mine medmennesker, for at Jesus ikke skal lukke mig ude. Igen er vi på galt spor. Så er vi jo lige vidt. For så er vi bare havnet i en ny bekymring og en ny frygt for ikke at leve, som Gud vil det. Vi skal aldrig være en næste med det formål. Vi er så selvoptagede. Så længe vi spekulerer på vores egen frelse, om vi er parat eller ej, om olien brænder for os så er vi på galt spor. Netop fordi så spekulerer vi på os selv.

Frelsen er ikke noget, vi skal gøre os fortjent til. Det er noget, vi fik, da vi blev døbt. Frelsen er ikke noget, vi kan spekulere os frem til eller gøre noget for at modtage. Det er ikke noget, vi kan planlægge eller sikre os. Nej, det er noget, vi får.

Når vi er blevet døbt så er der ikke mere for os at gøre. Så er forholdet til Gud på plads. Vi skal ikke gå og gøre os til i forhold til Gud. Der er ikke noget, vi skal bevise eller gøre os fortjent til. Vi skal tage dåbens budskab alvorligt og leve på det. Vi er frelst ved dåben. Vi har allerede vundet en plads i himlen. Det er der ikke noget, som kan rokke ved.

Det betyder, at vi er sat fri til at gøre noget godt for de andre. Vi kan løfte blikket fra os selv og se ud på andre. For vores medmennesker har brug for os.

Afrunding

Vi kan ellers så let blive bange og leve ufrit. Helvedet er blevet flittigt brugt til at skræmme mennesker. Også denne lignelse taler om et udenfor, men hvis vi fokuserer for meget på at undgå det udenfor, så modarbejder vi lignelsens budskab.

Her får vi at vide, at vi ikke kan eller skal sikre os selv. Vores forhold til Gud er klaret her ved dåben.  Det vigtigste er at vi aldrig må forsøge at gøre os fortjent til noget som helst. Vi skal ikke være en næste for at få noget til gengæld, opnå frelse eller andet hos Gud. Ved dåben er vores forhold til Gud blevet klaret. Vi har fået det evige liv i gave. Vi skal ikke gøre os fortjent til Guds kærlighed. Den indsigt kan sætte os fri til at være et godt medmenneske.